Som sadist vil du, på et eller andet tidspunkt, stå i en situation, hvor du skal overskride en personlig grænse. Denne guide skal hjælpe dig til at gøre det.
Noget man meget hurtigt opdager, når man snakker med andre BDSM-udøvere, er hvor forskellige vi er. Der er myriader af kinks og feticher, som vi blander på alle tænkelige måder. Og det er naturligvis vidt forskelligt hvor vores grænser går.
Det er vigtigt for artiklen her, at nævne at forfatteren er sadist, men med switch-tendenser. Jeg har “set den anden side”, om man vil, og derfor tør jeg godt komme med de påstande jeg slynger om mig med. Blandt andet at masochister, sub’s, slaver, eller hvad man nu vælger at kalde dem, ofte har det nemmest. For udenforstående kan dette virke paradoksalt, da det jo “går ud over” masochisten. Men vi ved bedre.
Masochisten skal tage imod. Masochisten kender sine egne grænser meget grundigt, for de bliver testet hver gang man leger legen. I sidste ende er det også masochisten der bestemmer hvornår legen slutter, ved at bruge stopordet når grænserne bliver brudt.
På den anden side har vi sadisten der ikke alene har det kreative ansvar for legen, men også er ansvarlig for at respektere masochistens ønsker – på godt og ondt. Sadisten skal styre legen så den ikke går for vidt, men også så den ikke bliver kedelig eller for blid. Og her begynder det for alvor at blive svært. Hvis man leger med en hardcore masochist kan man nemlig komme ud for at skulle gøre ting der føles forkerte.
Et af de mantraer man konstant bliver belært om i BDSM-miljøet er at det skal være “safe, sane and consensual” (ofte forkortet SSC). “Consensual” fortolkes generelt som noget der gælder masochisten, men det gælder selvfølgelig alle involverede parter – også en sadist der tøver med at være for ond og grusom.
Man kan ikke se bort fra sin opdragelse, og de fleste af os bliver opdraget til at mene at vold er forkasteligt – noget dumme, afstumpede mennesker gør brug af når de løber tør for argumenter. Derfor kan det være svært for en sadist overhovedet at indrømme sin lyst. Ingen har jo lyst til at tænke på sig selv som afstumpet. Og dermed kan visse ting være svære at overkomme i soveværelset.
Disse grænser behøver ikke give mening. De er som regel helt arbitrære og forbundet med meget personlige oplevelser. Et eksempel, grebet ud af den blå luft, kunne være choking – kvælningssex. I sig selv er denne disciplin livsfarlig (vi har en guide om emnet her), men den er også forbundet med nogle ubehagelige konnotationer.
For eksemplets skyld forestiller vi os en sadist der blev mobbet eller overfaldet som barn, og oplevede at nogen tog kvælertag på ham/hende. Denne sadist vil opleve komplikationer når vedkommendes sub beder om at blive kvalt – måske endda en manglende lyst til at udsætte andre for noget der har haft så stor effekt på sadisten selv.
Et andet eksempel, der ikke er grebet ud af den blå luft, er lussinger i ansigtet. Dette var en personlig overvindelse for mig, og jeg er på ingen måde stolt af historien. Jeg er – paradoksalt nok, i nogle menneskers øjne – modstander af vold. Jeg vil ikke gå så langt som at kalde mig pascifist, men det er tæt på. Jeg har dog slået en hjælpeløs person i vrede én gang i mit liv, og det forfølger mig stadig. Jeg var fuld (ingen undskyldning) og min daværende kæreste og jeg kom op at skændes. Det endte med at jeg gav hende et klap på siden af hovedet. Ikke særligt hårdt, men nok til at give mig onde drømme i flere år efter.
Jeg havde brudt en grænse i et svagt øjeblik, og forbrudt mig mod et andet menneske. Dette ene slag gjorde mig til en helt anden person. En person med virkelig dårlig samvittighed. Og følelsen dukkede op øjeblikkeligt lussinger kom på banen som en del af BDSM-leg, selvom der gik mange år imellem de to situationer.
Som sagt betyder “consensual” at der skal tages hensyn til begge parter. Og som masochist er det alfa og omega at du respekterer din sadists personlige grænser. Det er ikke kun dig det “går ud over”. Din sadist skal kunne leve med sig selv efter endt seance. Derfor er det vigtigt at I kommunikerer Jeres ønsker.
Det behøver ikke tage form som en typisk parforholds-samtale. Det kan sagtens være en tilfældigt henkastet bemærkning der får stor betydning for Jeres sexliv. Fx hvis I sidder og ser en film, og noget af det der sker på skærmen tænder en af Jer. Sig det højt. Også selvom det er underligt. Og lyt efter modparten når den slags små detaljer afsløres.
Når det kommer til udførelsen af den handling man har det svært med, er der ikke så mange måder at gøre det på. I mit eget eksempel, med lussinger, valgte jeg at fortælle min nye partner om mine komplekser, og sikre mig at hun vidste hvad det betød for mig. Det bragte os tættere på hinanden og gav mig en sikkerhed for at hun forstod hvis jeg ikke kunne gøre det, når det kom til stykket. Det kunne jeg nu godt, og nogle solide håndmadder er en fast del af aftenens menu i dag.
Det er virkelig vigtigt at du, som sadist, lufter disse idiosynkrasier for din sub. Om ikke andet, så for at undgå at det er sub’en der bestemmer over dig, når det gerne skulle forholde sig omvendt. Det er også essentielt at du prøver at bryde ud af dit traume. Det vil gøre din sub tilfreds og det vil også gøre dig gladere på et helt grundlæggende plan. Det er godt at være bevidst om sine begrænsninger, men mindst lige så godt at overkomme dem.
Det mærkeligste ved min tidligere modvilje mod lussinger var, at jeg ikke havde det mindste problem med at give folk en ordentlig røvfuld, eller for den sags skyld en omgang pisk. Det var et specifikt fænomen, der bundede i én dårlig oplevelse, der forhindrede mig i at give min sub det hun gerne ville have. Derfor holdt jeg fast i netop den del, da jeg første gang stak hende en flad: At jeg var 100% sikker på at det var det HUN ville. Det hjalp mig ganske gevaldigt, for det gør mig glad, at hun er glad.
Jeg har stadig nogle grænser for hvad jeg vil udsætte folk for, men en vigtig lektie jeg tog med mig fra lussinge-problematikken, var at både ens seksualitet og ens psykologiske grænser er i konstant flux. Når først man har taget hul på BDSM, og alle de dertil hørende sub-kategorier, kender man ikke altid sine egne grænser, før man pludsig står halvt inde på den anden side af dem. Jeg tøver ikke med at anbefale at man krydser dem. Det værste der kan ske er at man fortryder og trækker sig tilbage på kendt territorium igen, en erfaring rigere.
Information
Kundeservice
Betalingsmetoder
Mød os på Facebook
Det her indlæg fik mig virkelig til at tænke.
Jeg er selv switch, og har til tider sagt fra fordi jeg blev bedt om at gøre noget jeg ikke brød mig om. Lussinger er et eksempel: Jeg fik ufrivilligt nogle som barn, og siden har jeg ikke villet give eller modtage dem.
Men på den måde begrænser jeg jo mig selv. Jeg har ikke noget imod at give eller modtage pisk, så hvorfor ikke give eller modtage en langt mere intim lussing?
En lussing gør mindre ondt end pisk, og jeg kan godt lide det mere intime. Og så giver det ikke mening at begrænse sig selv på baggrund af ikke-konsensuelle oplevelser for mange år siden.
Jeg må arbejde mere med mig selv. En af mine grænser jeg nu ved jeg kan overvinde er den med lussinger.