BDSM guide - sådan kommer du igang

Denne guide er til dig, der har fantaseret om BDSM og bondage, og som har brug for at få de grundlæggende principper omkring regler og praksis på plads. 

BDSM guide - Sådan kommer du i gang som begynder

Denne guide er til dig der har fantaseret om BDSM og bondage, og som har brug for at få de grundlæggende principper omkring regler, praksis og udstyr på plads. 

Både omkring det følelsesmæssige og psykiske aspekt i legen, men også for at få indblik i, hvordan man kan overhovedet får modet og selvtilliden til at komme i gang- og forhåbentlig få en fræk, pirrende og nydelsesfuld førstegangs seance for både den submissive og den dominante.

En af vores kerneværdier er, at aftabuisere eksperimenterende seksualiteter og BDSM. Vi har lavet den her guide, fordi vores nye kunder har fortalt os at de ofte oplever, at det kan være svært at komme i gang med at udleve fantasierne. At det kræver mod at stå ved sine lyster- og at have den grundlæggende viden om både sikkerhedsforanstaltninger og produkter til at komme i gang. 

Vi føler os meget heldige, at vores kunder stoler nok på os, til at dele de her usikkerheder. Det er derfor har vi lavet den her guide til dig, så du forhåbentlig føler dig bedre rustet til at kaste dig ud i en seksualitet, der er fyldt med nærhed, omsorg, kommunikation og ikke mindst kreativitet. For der er mere i BDSM end selve akten. Det handler også om følelser, tillid, tryghed, efterfølgende pleje (aftercare) og sikkerhed. 

Vi kommer ikke uden om en hurtig disclaimer: For der findes desværre ikke en krakilsk opskrift du kan følge.  De råd du får her er generelle og kan tilpasses til dine behov. Det eneste vi mener man SKAL have på plads er, at du kender til begreberne SSC (Safe, Sane and Consensual) og RACK (Risk Aware Consensual Kink). Dem kan du læse mere om her.

Har du brug for at lære mere om de mange begreber inden for bondage, disciplin, sadisme og masochisme, kan du altid finde mere information på bloggen og i vores BDSM ordbog.

Kommunikation er nøglen til en tryg start på BDSM

Før du går i gang, er det vigtigt at du har kommunikationen og samtykket på plads. For det er vigtigt at du og en evt. partner har talt om både ønsker og grænser og får defineret, hvilke elementer I vil lege med og hvordan I bedst kan kommunikere det. 

Giv plads i samtalen til at alt der bliver sagt og gjort ikke er pinligt, og at det er OK at tale om tingene uden at fordømme ønsker og kinks. De fleste oplever faktisk, at det føles akavet både at tale om det og praktisere bondage/BDSM de første par gange. Det er helt normalt og noget der forsvinder med tid og øvelse.

Som begynder er det vigtigt, at du går til opgaven med ro og grundighed, fordi det giver de allerbedste forudsætninger for en god oplevelse og en stærk relation. Og at du husker, at man skal øve både sine verbale og non-verbale kommunikationsevner, når man praktiserer BDSM.

Hold øjenkontakten, under både de indledende samtaler og under en seance (hvis du når så langt) lyt godt efter, og tag evt. noter undervejs i de indledende samtaler. 

Hvordan tager jeg de første skridt til at starte samtalen?

Når du vil starte en sund dialog med en potentiel partner, kan I hver især kan skrive ned, hvilke tanker det sætter i gang, når muligheden for erotisk rollespil kommer på tale.

Start med sætninger som: 

  • Tanken om ______________ tænder mig
  • Jeg føler mig skræmt ved tanken om ____________

Sætningerne gør det let at starte en dialog der bevæger jer hen imod om det er noget for begge parter på sigt. Og det er vigtigt, for først når I stoler på hinanden og føler jer både tætte, forbundne og lyttede til- og har talt forbeholdene igennem, er I klar til at gå videre og gøre tanke til handling.

Det er fordi at når man praktiserer BDSM sammen med andre, kommer man ind og berører nogle områder, hvor man er nødt til at have tillid til, at ens partner observerer alle signalerne, uanset om du er dominant eller submissiv.

Vi anbefaler altid hos Unique Play, at man sammen udfylder en såkaldt “Playliste” inden man går i gang. Den vil både hjælpe dig med at sætte samtalen om mulige aktiviteter i gang, og definere, hvad I hver især tænder på- og ikke mindst hvad I skal holde jer fra. 

Forsøg at være så åben og rolig som du kan, når listen bliver gennemgået og samtalen går i gang. 

Husk at det er vigtigt at tage forbehold for, hvis der er nogle fysiske eller psykiske barrierer der skal tages hensyn til, og hvordan du kan forholde dig til dem, så du stadig kan praktisere BDSM på en sikker facon.

Du kan printe vores bud på en playliste ud her, som du selv kan udfylde eller udfylde sammen med en partner. 

 

 

Dominant eller submissiv? Få rollefordelingen på plads

Inden for BDSM er der flere titler og navne på roller man kan indtage. For at gøre det lettere for dig at holde styr på, bruger vi “dominant (S’ et i S/M)” og “submissiv (M’et i S/M)” til at dække over rollefordelingen. Den dominante bestemmer slagets gang og den submissive skal adlyde og underkaste sig. Hvem af jer, skal så have manchetterne på- og hvem skal dominere?

Aftal et safeword/stopord

I skal aftale både et stopord og en bevægelse der markerer, at en grænse er nået. For det er svært at sige “diskokugle”, hvis man har en gag ball eller et lem i munden. Til det formål, kan man aftale en bevægelse, der markerer et “stop”. Et safeword eller stopord skal altid respekteres. Hellere en gang for meget end for lidt. 

Så hvad er et godt safeword? BDSM rører ved mange af de gråzoner der ligger i samtykket. “nej” betyder måske “bliv ved” og “stop” kan være et element i legen der er aftalt. Derfor dur de gængse ord for ophør af samtykket ikke. Nu brugte vi selv ordet “diskokugle” fordi de færreste bruger det ord i en seance. Netop det er fællesnævneren for det gode stopord; Det skal være helt uden for konteksten i en seance, så det er let at forstå og afkode. 

Mange inden for BDSM miljøet bruger “trafiklys” farverne som indikator/safeword. 

  • Grøn: Gør det bare/bliv ved
  • Gul: Vi er ved at nærme os en grænse/noget skal ændres. Det kan være tempo, intensitet, fikseringstid eller at stillingen skal skiftes
  • Rød: STOP!

Brug altid safewordet, når der er behov for det. Dynamikken i en Sub/Dom relation er kompleks. Mange submissive har et ønske om at altid behage, men fordi prisen for ikke at bruge det i princippet kan give fysiske såvel som psykiske skader, er det vigtigt at øve sig på at sige tydeligt fra, helt fra starten af relationen Mange dominante ser det som et tillidsbrud, fordi de regner med at få besked, hvis noget er galt under seancen. 

Sikkerhed når du praktiserer bondage

Sikkerheden skal være på plads, når du dykker ned i leg med bondage, diciplin, sadisme og masochisme. En ting er de psykiske sikkerhedsforanstaltninger, såsom samtykke, gode kommunikationsevner styr på grænserne. 

Den anden ting er den fysiske sikkerhed. Du bør sikre dig, at du altid handler forsvarligt hvis det går galt med udstyr der sidder fast eller går i kludder, og at du har indgående kendskab til discipliner som f.eks. slag og opbinding, så du hurtigt kan reagere, hvis noget er ved at gå galt. 

Sidst men ikke mindst, råder vi altid vore kunder til at have en førstehjælpskasse og en lille værktøjskasse med en sikkerhedssaks klar i nærheden, så du hurtigt kan klippe reb og bondagetape op, uden at skade en partner i en paniksituation.

Stop sammenligningerne og find modet!

Du har sikkert allerede set og hørt utallige gengivelser af BDSM fra både porno og populærkulturen. Og selvom det kan være med til at så de første frø til din interesse og fascination, så er de meget langt fra hvor en begynder bør starte.

Først og fremmest, så kan vi garantere, at alle de forbehold og mulige følelser af skam du muligvis har gået og slået dig selv i hovedet med, næsten aldrig er så tunge at udleve i praksis. Og at det vigtigt at være opmærksom på, at det du ser i porno og film som Fifty Shades Of Grey er lavet med den dramatiske effekt for øje og er med til at forskrue ideen om hvordan livet som BDSM udøver i virkeligheden er.

Brug din stemme og prøv sanseleg- en god start på BDSM lege

BDSM  handler om rollespillet der er i spændingsfeltet imellem den dominante og den submissive, men det handler også om følelser og pirring af sanserne. Og når man lukker for en af sanserne bliver de resterende stærkere. F.eks. oplever mange submissive, at når de er fastspændt med manchetter og blindfold, så bliver både følesansen, smagssansen og høresansen skarpere. 

Blindfolds i stof og manchetter i bløde materialer som silikone eller neopren er både blide mod huden og pengepungen og gode begynder produkter til blid bondage. Man kan også kaste ud i et begyndersæt, som både har halsbånd, manchetter, blindfold, pirringsfjer og floggere og en ball gag der koster mindre end en tur i biografen for to personer.

Pirrings- og sanselege er geniale som begynder discipliner for nye dominante, fordi det både er frækt og pirrende og forholdsvis sikkert at begive sig ud i. Start med blide strøg, eller opvarmet massageolie, isterninger, pirringsfjer eller sexlegetøj som du kan pirre og “edge” med på kroppen og de intime dele. 

Det er meningen at du skal blive ved med at drille for at spændingen bygges op, så den underkastede virkelig kan mærke magtesløsheden og at sanserne er knivskarpe. Husk at det er den dominante der bestemmer hvornår eller om den underkastede må stimuleres til orgasme.

Når nu høresansen bliver skærpet, så kan du bruge din stemme samtidig, hvis du tør. Giv ros, fortæl hvad du gør ved din partner, hvad du kunne tænke dig at gøre eller ånd dem tungt i øret.  

Som submissiv kan det føles en lille smule grænseoverskridende at skulle opgive al kontrol og give sig hen. Men det er noget der kan trænes, og når tilliden og nærheden er der, er det lettere at overgive sig. 

Den dominante kan støtte den underdanige ved at lade dem vide at vedkommende er tæt på – enten via kontant kropskontakt eller via sin stemme. Det føles nemlig meget sårbart for den der ligger fastspændt og “blind”. De kan let komme til at føle sig alene, hvis de føler, at de ikke er beskyttet og varetaget, når nu de har blotlagt sig.

Aftercare

Til sidst, skal I huske at en seance først er slut, når I har sørget for efterpleje. Det vil sige, at I skal sørge for at lade kroppen og hjernen få tid til at falde ned, da legen kan gøre at begge dele er lidt medtagede efter legen. Tag tid til at kysse, kæle og kramme alt det der er brug for, tal om oplevelsen, træk vejret dybt sammen og tag evt. et bad eller masser hinanden, der hvor musklerne er ømme og smør evt. mærker ind i helende creme.

Mange har også brug for lidt at spise og drikke og lidt frisk luft, til at klare hjernen.
Når oplevelsen er landet, er det vigtigt, at i fortsætter kommunikationen i dagene eller måske ugerne efter. Tal om hvad der fungerede godt, hvad der måske skal ændres, og fortæl, hvis nogle af grænserne har rykket sig i enten den ene eller anden retning. 

Kunne du tænke dig en gratis glidecreme?
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Tilmeld vores nyhedsbrev og få en gratis glidecreme med i din første ordre.
Gør som over 5.000 andre
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Tilmeld vores nyhedsbrev og få en gratis glidecreme med i din første ordre.

Læs vores privatlivspolitik her.