Hej og tak fordi du er der
Jeg er ny i sm legen og det samme er min kæreste. Jeg nyder når han ydmyger, binder og smækker min numse så jeg dårligt kan sidde dagen efter. Han er det sødeste og blideste væsen der findes, men heldigvis har han denne sadist i sig, så vi passer rigtig godt sammen seksuelt og i vores daglige liv.
Efter endt leg kan han ikke helt forstå, at jeg har ekstremt meget brug for nus, kys og kram. Gerne i timevis, og får jeg det ikke kan jeg helt begynde at græde.. Er det normalt at jeg har det behov efter legen? Eller er jeg helt forkert på den, og hvordan får jeg overbevist min kæreste om at det betyder så meget for mig? Jeg har ikke kunnet finde noget om det på nettet, så kan du hjælpe mig med dine egne erfaringer eller til nogle links, hvor vi kan læse om det efter hård s/m leg, så vil jeg blive meget glad. Jeg vil gerne have løst dette problem, i vores ellers fantastiske leg..
På forhånd tak
Kærlig Hilsen
Følsomme A
Kære Følsomme A,
Det er godt at høre, at I har fundet hinanden i dette mørke, mystiske og erotiske univers. Jeg er glad for at kunne læse, at I har fået enderne til at hænge sammen såvel indenfor, men også udenfor sengen. Nu skriver du til mig og det er der jo en årsag til.
For hvorfor bliver du emotionelt, altså følelsesmæssigt påvirket, af hård SM leg, såsom ydmygelse, smerte-leg, hård bondage og hård psykisk dominans?
Der kan være flere grunde. Du kan være en af de mange, der nyder at nusse og forlænge intimiteten efter en god omgang fræk og pirrende sex. Der kan dog også godt være en mere kemisk og god forklaring på, hvorfor du reagerer som du gør.
Den kaldes på engelsk et sub-drop. Jeg vil anbefale jer at læse min danske guide til kemien bag endorfinerne og deres påvirkning i kroppen, når du I SM påvirkes af smerte.
Det der helt konkret kan ske og som kan være det, der faktisk gør dig ked af det er
Der er en nogle underkastede der oplever sub-drop tit og nogle har aldrig prøvet det. Måske du er inde i en uheldig fase, fordi det er nyt for dig at opleve hormonerne og responsstofferne udskildt på denne måde? Uanset hvad, er det forskelligt hvordan underkastede oplever et sub-drop. Jeg har selv prøvet det og for mig var det som at gå i en nedtrykt sindsstemning, hvor det betød lidt ekstra, at min dominante lige tjekkede op på mig hver dag i 3 uger.
Jeg synes det er vigtigt, at din dominante sætter sig ind i, hvad det gør ved dig, når du sådan bliver nedtrykt. Ikke dermed sagt, at du skal stille dig ned og stampe i gulvet, for sådan oplever jeg det slet ikke. Han er også ny og skal lære hver dag. Måske I kan lave en hyggerutine, hvor I hygger, snakker og putter efter I har leget? Prøv at finde et godt kompromis, hvor I begge kan være med.
Har du oplevet sub-drop? Hvordan kom du igennem? Hjælp Følsomme A og hendes dominante igennem, ved at bruge kommentarsporet anonymt. Det er meget værdsat!
Jeg håber I kommer godt igennem.
Kærlig Hilsen
Michelle Corydon
BDSM Mentor og underviser siden 2008
Følsomme a
Jeg ved lige præcis hvad du mener. Når min dom har været hård ved mig oplever jeg sub-drop som blev jeg kastet for løverne.
Jeg er ellers ekstrovert men vender og bliver introvert, jeg fryser,sveder, ryster, græder og mister min appetit hvis ikke han sørger for at få “lukket” mine sanser igen.
Det tog noget tid før det gik op fir mig st jeg sub-dropper. Det er ik lige slemt hvad gang men der har været gange hvor jeg og ikke mindste min dom er blevet nervøse.
Har han været hår ved mig står der nu indskrevet i vores kontrakt at han ikke må gå før han har sikret sig at jeg er “lukket” og at smilet er tilbage i øjnene.
Derefter ringer dom til mig 4 gange den efterfølgende dag og jeg har lov at kontakte ham.
Følsomme A.. du er ikke alene! ❤️