1. DEL
Træbjælken gav sig knirkende under hendes vægt. Duften af støv og korn kildede i næsen. Smerten i hendes skuldre havde spredt sig. Den var ikke ubærlig mere. Den var bare endnu en fornemmelse, endnu en sansning. Det kolde, ru cementgulv føltes som sandpapir under hendes tæer – som var det eneste af hendes fødder der rørte jorden. Nogle gange føltes det som om hun var lige ved at falde, og hendes reflekser kompenserede meningsløst. Hun faldt ingen steder – det sørgede den matte stålkæde, der forbandt hende med bjælken, for. Hver gang en af disse balancereflekser fik hendes ben til at spjætte, satte det hele kroppen i svingninger. Smerten i overkroppen fandt nye, hidtil ukendte steder at søge hen. Langt borte kunne kun høre sin mand skrige.
Solen skinnede den dag de mødte Lars og Tania. Luften var varm og bar en duft med sig, ikke ulig den hun stod omgivet af nu. En duft af dyr. Lars og Tania havde opdaget dem ved løvernes indhegning. Zoo var fuld af overstadige børn – deres egne inkluderet – der sprang rundt og pegede, plagede og måbede, når de ikke havde travlt med at jagte en flok utroligt tålmodige geder rundt ved legepladsen. Jesper – hendes mand – kendte Lars og Tania fra gymnasiet. Alle tre var ét stort smil, og Zoo-turen udviklede sig hurtigt til en lang opremsning af fortidens synder, der fik alle til at le.
Jesper blev tavs. De sidste forfløjne rester af skrig dansede gennem staldbygningen. Hun forsøgte at svare, men en stor knude af stof blokerede hendes mund. Den var gennemvædet af spyt, der dryppede ned på hendes nøgne bryster, og løb videre, som kolde fingre ned over hendes mave. Stalden var lun, men hun frøs alligevel. Rebet der holdt stofknuden på plads brændte i nakken. Hun blinkede tårer ud af øjnene. En dyb, buldrende lyd nåede hende. Lyden af porten der skurrede mod gulvet. Alt det gamle træværk i stalden knagede.
Hun var faldet fuldstændigt for Lars og Tania. På den venskabelige måde, hvor man efter tyve minutter, føler at man har kendt folk i en menneskealder. Allerede ved dette første møde endte det med at de delte en god flaske rødvin og aftalte at de virkelig måtte ses noget mere, for det havde da været virkeligt hyggeligt, etcetera. En kuldegysning gik igennem hende ved tanken om Tanias søsterlige smil, da der blev udvekslet kjole-komplimenter. Tania var den type der virkede irriterende perfekt, men hun afmonterede det selv. At grine med rødvinsblå tænder var utroligt afvæbnende.
Sommersollys trængte ind i staldens halvmørke. Fuglekvidder og frisk luft. Og lyden af Tanias klimtende latter. Lars’ dybe stemme brummede noget hun ikke kunne tyde. Tania lo endnu højere. De kom nærmere. Porten lod de stå åben, og imod det strålende lys var parret blot to sorte silhuetter.
“Hun er sgu da et pragteksemplar, er hun ikke?” spurgte Tania-silhuetten.
Lars nikkede. Han kom nærmere. Trådte ud af lyset, så hun kunne se ham. Han var iført en morgenkåbe, og ikke meget andet. Han rakte ud efter hende, og hun kunne ikke flytte sig. Uceremonielt greb hans ene grove hånd om et af hendes bryster. Han æltede det grundigt. Fandt brystvorten og fangede den mellem tommel- og pegefinger. Pressede til, så det gnistrede i udkanten af hendes synsfelt. Hun prøvede at skrige, men det blev kun til et forsavlet klynk, på grund af kluden i munden. Lars greb det andet bryst og gav det samme behandling. Han nikkede tilfreds.
“Prøv lige at tjekke hendes røv også. Den ser god ud!” foreslog Tania.
Lars tog fat om hendes hofter og drejede hende rundt. Hendes sovende arme vågnede og gav et uhørligt vræl fra sig, da de blev drejet rundt i kæden. Hun kunne mærke solen bage på hendes kolde baller, og så var Lars’ hænder der igen. Han greb en håndfuld og ruskede den. Spredte hendes baller fra hinanden, og lod en lang, varm finger glide ned over hendes røvhul. Hun begyndte at græde igen.
“Mmm … Den er helt perfekt!” sagde Lars. “Men den har den forkerte farve …”
Jesper havde været så begejstret da Lars havde inviteret dem ud på gården. En forlænget weekend, uden børn. God vin, god mad, skovture og hygge foran pejsen. Det var nærmest som at få et gratis kroophold forærende, bare med garanti for godt selskab. Naturligvis havde hun – i de hemmeligste fantasier – leget med tanken om hvad to par kunne drive det til, isoleret som de var, på den ensomme bondegård, og med promiller i blodet. Hun havde leget med tanken i bilen på vej herud, mens Jesper troede hun sov. Men i sit stille sind havde hun aldrig forestillet sig at det ville blive til noget. Det var en lille sød drøm. Som nu var blevet til et grotesk mareridt.
“Det skal jeg nok lave om på, skat,” sagde Tania. Lars forsvandt, men var snart tilbage igen. Han tog fat om hendes ankel og tvang den ud til siden. Noget iskoldt lukkede sig om den med et metallisk klik. Noget raslede. Hun kunne ikke trække foden til sig igen. Hun så ned og opdagede at han var ved at tøjre hende til små øjer der stak op fra staldgulvet. Han gentog manøvren med det andet ben, hvilket reulterede i at hun ikke længere kunne nå jorden. Smerterne i hendes arme tog til i styrke, men blev øjeblikkeligt overdøvet.
Tania svang sit våben – noget smalt, fladt og hårdt – mod hendes baller igen og igen. Skrig efter skrig boblede op i hendes hals, men blev aflivet før det nåede ud i fri luft. Smerten fra slagene var brændende. Først et stik og derefter en rødglødende fornemmelse der spredte sig under huden. Og det blev ved. Lars satte sig på en trækasse foran hende og løsnede kåbens reb. Han var nøgen under den. Med et sygt smil begyndte han at forkæle sig selv. Hans pik voksede sig stor og hård mens han så hende blive banket.
Den endeløse strøm af slag bevægede sig ned over lårene. Det føltes som om hendes hud var flækket hundrede steder, og at blod pumpede ud af revnerne, men når hun – mellem hvert slag – åbende øjnene og så efter, var der intet blod på gulvet. Det fortsatte til hun havde mistet tidsfornemmelsen.
“Så er hun vist ved at være klar? Kan du bedre lide farven nu, skat?” spurgte Tania entusiastisk.
Lars rejste sig og slentrede afslappet fordi hendes udstrakte krop, stadig med en hånd om sin pik. Efter et stykke tid sagde han: “Det er helt perfekt. Lige som jeg kan lide det!”
Med disse ord spredte han hendes baller. Hans ublide hænder var som gloende jern mod hendes udpinte hud. “Ned på knæ, min egen. Nu skal du også gøre mig klar.”
Hun kunne ikke vende sig om. Hang bare i kæden, som en itugået marionetdukke. Men hun kunne lige præcis se Tanias nøgne ryg. Tania havde placeret sig mellem hendes spredte ben og havde taget Lars’ pik i munden. Hendes hoved bevægede sig taktfast frem og tilbage. Lars brummede saligt. “Godt med spyt. Ja, spyt på mig.” Tania lystrede. Lydene af hendes sutteri blev vådere og vådere. “Ah, ja,” sagde Lars. “Jeg tror jeg er klar nu … Men bliv endelig siddende.”
Et lyn skød op langs hendes rygsøjle da Lars stak sin pik op i røven på hende. Den var stenhård og drivende våd. Det forekom hende at hendes knogler blev skubbet fra hinanden og at Lars havde stukket en tændt fakkel op i hende, i stedet for sin pik. Han trak sig halvt ud igen, og hamrede sig så ind i hende igen. Igen. Igen. Hun registrerede halvt at Tania fingerede ved hendes kusse, men kunne ikke overskue hvad der foregik. Lars stønnede saligt mens han tog hende. Hans stønnen skubbede alle andre lyde bort. Hun druknede i den stønnen. Tania fandt hendes klitoris og begyndte at kæle for den med våde fingerspidser. En helt ny form for varme begyndte at sprede sig. Sammen med en helt ny slags skam.
Lars trak sig helt ud af hende, med samme pludselighed om han var trængt ind. De slubrende lyde begyndte igen. Hans stønnen blev til et råb af begejstring, og hun forestillede sig ufrivilligt hvordan Tanias mund blev fyldt med sperm og smagen af hendes røv. Tanken var underligt behagelig, men det var svært at bedømme noget som helst. Smerten gjorde hende ør i hovedet.
Noget tid gik mens verden langsomt holdt op med at dreje rundt. Hun opdagede at Lars og Tania var forsvundet. Men hun kunne høre dem. De snakkede og grinede udenfor. Porten var stadig åben.
Noget knirkede rytmisk da de kom tilbage. En pibende lyd, som af usmurt metal. Hun havde ryggen vendt mod porten og kunne ikke se hvad der foregik. Noget blev sat på gulvet bag hende med et brag.
“Hej igen. Vi skulle lige hente noget,” sagde Tania muntert og gav hende et klask bagi, så alle de blå mærker kunne mærkes igen. Tania fortsatte forbi hende og begyndte at rode ved nogle beslag på trævæggen. Det gik op for hende at væggen var en dør, og at den førte ind til en endnu større bås. I midten af den nye bås stod en træbuk, som dem tømrere bruger til at lægge brædder på. Den var gjort fast til gulvet med metalbolte. Et eller andet ved dette simple møbel gjorde hende rædselsslagen. Der var noget umiskendeligt, og alligevel svært gennemskueligt, ondskabsfuldt over bukken.
Bag hende skrabede metal med cement og Lars baksede forbi hende, skubbende på en stor, rustplettet trillebør. I den lå Jesper, nøgen, bundet og med lange røde piskemærker over hele kroppen. Jespers øjne var vidt åbne. Han så sig forvildet omkring og fangede kun lige hendes blik, inden Lars drejede ind i den store bås. Tania dukkede op med en gammeldags høtyv i hænderne, stadig med sit overskudssmil tatoveret i ansigtet.
Lars løftede sin ende af trillebøren, så Jesper faldt ud af den og rullede ud på gulvet. Tania satte høtyvens to spidser mod Jespers ryg. Lars greb et væmmeligt udseende instrument fra en krog på væggen og gik ud i forbåsen igen. I hans hånd glimtede noget langt og kantet, med to rustne takker. Det gik op for hende at det var en saks til at klippe får med.
“Op at stå, lille Jesper. Op at stå,” spandt Tania og prikkede Jesper blidt med høtyven. Jespers hænder var bundet på ryggen, mens hans ben var fri. Besværet kom han på benene.
“Hen til bukken, Jesper. Og lad nu vær at få nogle gode ideer, ikke?”
Hendes mand så et øjeblik trodsig ud, men opdagede så hvad det var Lars stod med, kun få centimeter fra hendes hals. Han stirrede ulykkeligt på hende. Og gjorde så hvad der blev sagt.
Tania bøjede ham ind over bukken og fæstnede med indøvet snilde hans håndled og ankler, så han endte med at danne to af siderne i en retvinklet trekant. Tania trådte lidt til siden, satte høtyven fra sig, op ad væggen, og åbnede den kasse Lars havde siddet på tidligere. Fra kassen fremdrog hun et læderseletøj, som hun begyndte at spænde om sit underliv. Da dette var gjort, monterede hun en lang dildo og så forventningsfuldt på Lars.
“Jeg tror godt du kan løsne hende nu,” sagde hun. Mens Lars låste hængelåse og ankelkæder op, forklarede Tania:
“Du kan jo nok godt regne ud hvad der skal ske nu, ikke? Jesper skal have samme tur som du fik tidligere. Men du kan gøre det mere behageligt for ham. Ned på knæ …”
Hendes arme føltes som tyve kilo død vægt. Selv hvis hun havde haft viljen, ville hun ikke kunne løfte dem i protest eller beskytte sig mod et slag. Hun faldt sammen på det kolde gulv.
“Nej, nej, på knæ, søde ven. Op med dig. Nu tager vi kluden ud ad munden på dig. Og så bestemmer du hvor tørt Jesper skal kneppes.”
Hun forstod. Hun måtte gøre det her. For Jespers skyld. Lars havde taget hende i røven, men i det mindste havde Tania sørget for at lubrikere ham med spyt først. Hun måtte … For Jespers skyld. Hun maste sig op på sine knæ, der blev flået af det ru gulv, og åbnede munden. Tania bandt rebet op og pillede kluden ud, som hun havde lovet. Næppe havde hun smagt på luften før dildoen gled ind i munden på hende og stødte mod drøbelen.
Tania grinede fornøjet mens hun hostende og stønnende savlede dildoen til.
…
Læs anden del af den erotiske novelle her
Information
Kundeservice
Betalingsmetoder
Mød os på Facebook
Virkelig dejlig beskrivelse af en tur i den gamle staldbygning, jeg ryster af glæde over hvordan Tania og Jesper blev behandlet i stalden, jeg håber der kommer en fortsættelse med dejlig hård opdragelse i den gamle stald, og jeg vil ønske jeg var gæst som slave i stalden, og fik lov at mærke pisken og de stramme reb og kæderne der skærer sig ind i min usle slavekrop mens jeg bliver ophængt og venter på straffen – gerne med en sort sæk over hovedet så jeg ikke kan se hvornår jeg rammes af pisken og straffes som den slavefyr jeg så gerne vil være.
Håber der kommer en forsættelse – tusind tak for den dejlige beskrivelse af besøget i stalden, og godt hårdt nytår med reb og ture i stalden til jer alle.