Kærlighed og BDSM kan være to svære størrelser. Når forelskelsen og sensationsfornemmelserne er faldet til ro i relationen, ja så kan der altså ske et eller andet.
Du har måske oplevet, at jeres BDSM sexliv har været sindsygt intenst, kærligt, omsorgsfuldt, pirrende og frækt. Fyldt med alt det, I kunne ønske jer sammen. Med et sæt – falder det hele pludselig til jorden. Og ja – det saftige sexliv I før havde sammen, blev kraftigt nedtonet.
Og ja? Hvad hulan skete der lige? Jo ser du…
4 grunde til, legen kan være stoppet
Dagligdagens gøremål bankede lige ind i jeres sexliv,
Eller
Bomben af dem alle – Kun den ene af jer er i virkeligheden til at eksperimentere. Måske greb stemningen om sig og pludselig er en af jer i en position, som ikke føles rigtig
Eller
Der er uenigheder i forholdet, I sammen er nødt til at få afklaret. Du er nu vidne til, at jeres uoverensstemmelser går ud over sexlivet
Eller
I har leget for meget uden at tænke på grænser – Det mister man også sexlysten af…
Husk på at BDSM også er sex – en særlig form for sex. Den kan dyrkes som en livsstil, men er for de fleste et krydderi i soveværelset. Er man hovedsageligt til BDSM, kan det føles helt forkert pludselig at undvære legen når den brat slutter. Og det er ikke fordi man er uhensynsfuld – det er fordi seksualiteten, er en del af dem vi er.
Jeg fik forleden en mail fra J. En ganske god og velformuleret e-mail, som i den grad har fået mig til tasterne. For når sexlivet knager, ja så knager den relation man indgår i oftest også. Og ja jeg vælger at kalde det en relation, da der er flere forskellige måder, at leve med BDSM i forhold på. Du bliver måske mere irritabel, tilbagetrukken, føler dig uattraktiv og måske er tankerne begyndt på 720 med tanker som ”Hvis ikke min partner ønsker mig, fantaserer han eller hun nok om en anden..”
Og bum – man kan godt miste sexlysten og stadig elske sin partner højt. (Det kan Maj Wismann vidst snakke med om… Har du mistet sexlysten, så er hun fantastisk til at hjælpe). Er jeres relation gået i hårdknude, kan det være, at I begge går og føler på samme måde – og det er da lidt fjollet og spild af jeres ellers gode liv, at I ikke får snakket sammen om det.
Sidder du nu og tænker.. Det er egentlig ikke fordi, jeg ikke har lyst til min partner, men jeg er bange for at såre, fordi jeg ikke er til BDSM. Så er mine råd, helt ærligt til dig.
– Lad være med at lyve og spil skuespil Og jo man kan godt komme til at lyve, fordi man tror, det er det ens partner inderst inde ønsker.
– Hvis du er dominant i relationen, så lov ikke mere end du kan holde. Lad være med at love den røvfuld, din partner måske går og higer efter, hvis du alligevel ikke har lyst til at give den. Du trækker bare i langdrag at være ærlig. Resultat: Du opnår en såret partner, som føler sig løjet overfor.
Tag dialogen op, snak sammen og hvis I elsker hinanden, ja så kan i altså finde forskellige måder at løse det på
Sidder du nu fast i BDSM legen i et forhold, hvor hverdagen har bumlet ind i det hele. Så husk på at I skal pleje hinanden. Find alternative måder, at holde gnisten og legen kørende, tænd stearinlys og nyd hinanden. Har i børn, ja så vil jeg give dig ret I at BDSM leg ikke skal være foran børnene, med mindre det er diskret.
Børn må godt se, at mor og far elsker hinanden igennem kys, kram og kærlige, gådefulde blikke. Lad alt on action vente til ungerne er gået i seng. I kan sagtens bruge et lille trådløst vibrator æg i legen, hvis I er diskrete. Det kan tændes og vibrere, som den ene af jer bestemmer. Hverdagsleg kan også være små ordrer om alt lige fra sexet, diskret påklædning, daglige gøremål over til at peppe det mere praktiske op. Du vil opnå meget med din partner, hvis du kan planlægge dit BDSM sexliv med din partner. Lad BDSM legen være noget, I ser frem til sammen. Lad den blive børne- og hverdagsfri. Har I ikke selv stedet, ja så nyd at tage ud og suge inspiration til jer. Find lækre locations såsom hoteller, eller BDSM klubber. Der findes en hel del landet over. Ønsker I at lege uden andre er i nærheden, så er Odenseanske Xet et hit. De har nok danmarks fedeste lokaler, og har man været medlem i mere end 3 måneder, kan man booke lokalerne til leg udenfor åbningstiden med et andet medlem. På den måde kan I være alene. I kan også overnatte i lokalerne.
Men for alt i verden – få snakket sammen om tingene. Er du ikke sød? Find et godt glas rødvin, frem med stearinlysene og lav en aften i Operation sort legs tegn. Find ud af om ikke I sammen kan se årsagen. Og er det fordi den ene af jer føler sig usikker på BDSM, så er i velkommen til, anonymt at melde jer ind i BDSM skolen. Sparring, viden og inspiration er så lige foran næsen på jer.
Kærlig Hilsen
Michelle Corydon
BDSM Mentor og underviser siden 2008
Skriv et svar