Nogle gange er det dog rart at der er steder, hvor man kan spørge om hjælp. Man skal ikke klikke sig meget rundt på diverse sexbrevkasser, før man har læst de samme spørgsmål flere gange, og mange af disse handler om vores spidskompetence: Sexlegetøj.
Det virker fremmedgørende på nogle mennesker at tage legetøj med i seng. Det er synd, for disse “seksualveganere” risikerer at gå glip af nogle vilde, sjove og hyggelige oplevelser. Her er tre spørgsmål som vi har fundet rigtig mange steder, og vores svar. Brug artiklen hvis du selv er i tvivl, eller hvis du gerne vil lokke din partner til at prøve noget spændende sexlegetøj.
Er sexlegetøj uhygiejnisk?
Mange mennesker er bange for at sexlegetøj kan overføre sygdomme, fremkalde allergi og danne grobund for bakterier. Denne frygt er faktisk ganske velbegrundet, for alle tre ting passer! Som så meget andet der har med vores underliv at gøre, er der en reel risiko for at overføre blodsygdomme som Hepatitis og HIV, hvis legetøjet bruges af flere personer der har rifter eller små sår. Ligeledes er noget legetøj fremstillet af tvivlsomme materialer, der kan fremprovokere allergiske reaktioner. Og bakterier klæber som bekendt til alt. Der er dog nogle meget simple løsninger på disse problemer: Vask legetøjet hver gang det har været brugt – enten i intimsæbe fra apoteket eller i særligt rensemiddel til sexlegetøj. Træk kondomer på dildoer og vibratorer, hvis I deler legetøj med andre. Lad vær at dele legetøj der trækker blod, med folk du ikke stoler 100% på. Grundlæggende set er der ingen farer ved legetøj, som ikke er til stede i langt højere grad ved almindelig sex mellem to mennesker. Køb kun phtalat-fri, allergivenlige produkter. Sexlegetøj er langt mindre risikabelt end dørhåndtag, tastaturer eller toiletsæder, og samme regel gælder: God hygiejne reducerer de fleste farer til ingenting.
Kan sexlegetøj sende dig på skadestuen?
Nogle gange går det frygteligt galt når man bruger sexlegetøj. Legetøjet går i stykker med blodige konsekvenser eller sætter sig uløseligt fast. For hver morbid nyhedshistorie er der 100 vandrehistorier om alt, fra glasskår i inderlårene til toiletbørster i endetarmen. Sandheden er, at naturligvis kan legetøj gå i stykker, og naturligvis kan ting sidde fast i kropsåbninger. Til sandheden hører dog den yderligere detalje, at det kun sker når man bruger legetøjet forkert, eller bruger improviseret legetøj, der ikke er designet til formålet. Sexlegetøj er ligesom alle andre ting man køber forsynet med en brugsanvisning, hvis det er indviklet nok. Følger man den, er man sikret mod uheld. Og der er en grund til at anal-plugs har den udformning de har: Det er så de ikke forsvinder for dybt ind. Behandl legetøjet som du ville behandle enhver anden ting du har købt: På den måde det er meningen man skal behandle det. Så kan du roligt lege løs uden at frygte noget.
Vil konen foretrække vibratoren?
Der er en grund til at vi bruger ordet “konen” i overskriften. Det er nemlig stort set kun mænd der stiller spørgmålet om hvorvidt deres kæreste vil elske et større sexlegetøj mere end ham. Størrelse betyder ofte meget mere for mænd end det gør for kvinder, og især når det kommer til størrelsen af dildoer og vibratorer. Der opstår simpelthen en form for mekanisk penismisundelse, der sørgeligt nok er baseret på mindreværd. Så spørgsmålet er: Er legetøjet bedre end den ægte vare? Svaret er ja og nej. Der findes dildoer der er så enorme at ingen mand kan følge med. Vibratorer og pulsators har funktioner som ingen mand på jorden kan gøre efter. Men de har ikke arme, ben, læber, hjerter, empati og personlighed. Det har en mand. Man hører aldrig kvinder frygte at deres mænd vil foretrække en Fleshlight – hvorfor skulle det så forholde sig omvendt? Vores anbefaling er at man, som mand, er tilskuer til, eller deltager i kvindens leg med legetøj. Supplér selv med de ting legetøjet ikke formår at gøre. Gør det til Jeres fælles leg. Nyd at se din partner nyde – det er sundt for Jer begge to!
Vi håber at vi har ryddet nogle fordomme af vejen, og at I nu føler Jer mere sikre på at sexlegetøj slet ikke er farligt eller forkert. Hvis I har spørgsmål – både om legetøj generelt og om vores varer – er I velkomne til at sende en mail til info@uniqueplay.dk.
Skriv et svar