0
Seneste indlæg
Kategorier
Sammenlænkede fødder - lige til at bruge

Træd mig under fode – om fodsex og fodfetichisme

Seksualitet - hvad er det for noget?

Sidst jeg satte mig for at skrive en artikel om fodfetichisme kom jeg til at skrive en opsang til det danske biblioteksvæsen i stedet for. Nu prøver jeg igen. Dette bliver en noget mere personlig artikel end dem jeg normalt skriver for BDSM-bloggen. Den er lidt et miskmask af en guide, en personlig beretning og nogle kulturelle betragtninger om fodsex og fodfetichisme. Jeg håber I vil nyde den alligevel.

Ligesom med stort set alle andre kinks, er fodfetichisme ikke noget man lige snubler over og kaster sig ud i for fuld hammer fra starten af. Det er en ubevidst lyst, som man kan være så heldig at opdage, og derefter begynde at udforske, indtil man har fået defineret hvad der egentlig er så magisk ved fødder.

På et grundlæggende fysisk niveau er fødderne utroligt følsomme. Vores tætteste biologiske slægtninge, aberne, bruger stadig fødderne som raffineret værktøj, mens vi har tillært os at gå oprejst på dem. Vores fødder er således blevet degraderet til transportmidler, men meget af den taktile fornemmelse er bevaret gennem vores biologiske arv. Huden på fødderne er tynd og mængden af nerveender meget stor i forhold til andre dele af kroppen. Det er også derfor vi er mere kildne under fødderne end fx på låret.

Der er med andre ord en fysisk grund til at det er rart at blive nusset på fødderne, og hos nogle af os udvikler dette sig videre til et fetichistisk forhold.

Den spæde start

Da jeg var 11-12 år gammel opdagede jeg at jeg var mere end almindeligt interesseret i fødder. Jeg var til videoaften hos en klassekammerat, og vi hørte begge til de lidt mere modne på vores klassetrin. Vi var begyndt at få øjnene op for damer, og hvilken fantastisk opdagelse det dog var! Min kammerat var meget stolt af sin nyeste plakat – et gulv-til-loft-værk af en ret så upåklædt blondine, der strakte sig op ad en klippeblok og slikkede sol. Faktisk vil jeg ikke udelukke at det billede også vakte nogle af mine tidligste BDSM-tanker. Det var meget nemt at forestille sig at hun var lænket til den kolde, grå sten.

 

Fødder er lige så fleksible som hænder

 

Blondinen så ud som den slags skulle i 90’erne: Kilometerlange ben, smal talje, heilende silikonebryster og unaturligt fyldige læber. Grundlæggende set opfyldte hun de idealer vi, i vores hormoninducerede naivitet abonnerede på dengang. Men hendes fødder var hæslige!

Jeg ved til stadighed ikke hvorfor jeg fandt hendes fødder afskyelige, men det var en ren refleksreaktion fra min side. Der var et eller andet galt med dem, og det ødelagde hele billedet . Men samtidig åbenbarede der sig en helt ny verden for mig, hvor der var helt nye ting at beundre. Min fodfetich var vågnet. Øjeblikkeligt efter vågnede en mindre heldig følelse også, for jeg var uforsigtig nok til at ytre min mening om modellens fødder højt.

Skam og erkendelse

At tænde på noget der generelt betragtes som ikke-seksuelt kød er ikke populært blandt en flok teenage-drenge, i et miljø hvor enhver afvigelse fra normen bliver betragtet som et faux pas. Og når først man er blevet gjort opmærksom på at det man tænker og føler er fremmedartet, begynder man naturligvis straks at overveje hvad der egentlig er i vejen med ens hjerne. Derfra er der ikke langt til skam.

Jeg får det til at lyde meget mere traumatiserende end det egentlig var, men jeg lærte absolut at skjule mine tendenser. Senere har jeg lært at lysten til fodsex på mange måder er mere tabubelagt end fx bondage og blindfolds. Jeg har haft – og har den dag i dag – partnere, der sagtens lader sig kue og ydmyge, binde fast og tvinges til alskens unaturlige øvelser, men synes at det der med fodsex er noget underligt, pervest, grænseoverskridende halløj. Heldigvis er det langt fra alle der har det sådan, men jeg oplever det alligevel påfaldende ofte.

Det kan hænge sammen med at vi pakker fødderne ind – særligt heroppe nordpå hvor det altid er skidekoldt. Fødderne, brysterne og kønsorganerne er de dele af kroppen vi skjuler mest. De to sidstnævnte har naturlige, accepterede roller i sex. Fødderne betragtes generelt ikke som en erogen zone. De fanges dermed imellem de kropsdele vi viser frem, fordi de er “uskyldige”, og de kropsdele vi skjuler for kun at dele dem med særligt udvalgte.

Jeg har for længst erkendt mine lyster, og været så heldig at finde nogle partnere der deler mine tendenser. Man kan vel sige at jeg har lært at nyde fødder, ikke på trods af tabuet, men næsten på grund af det. Men man kan ikke skære fodfetichister over én kam. Vi er lige så forskellige som alle andre særlinge.

Føddernes univers

Fodfetichisme gestalter sig på vidunderligt mange måder. Først og fremmest er der selve fetichen, der kan involvere fødder generelt, men ofte er noget mere specifik. Man kan tænde målrettet på forskellige former for fødder – lange tæer, buttede ankler, en særlig hudtone – men også på hvorvidt fødderne er rene eller beskidte, eller om neglene er lakeret eller ej. Fodparafernalia deler generelt vandene blandt fodfetischister, hvor nogle foretrækker helt nøgne fødder, andre strømpebukser, stilethæle eller helt tredje ting.

 

En sommertur til stranden - rent guf for fodfolket

 

Der findes også nogle klare skel mellem hvad man ønsker at bruge fødderne til. Skal de tilbedes eller straffes? Skal de nydes fra afstand eller forkæles med tungen? Er footjobs bedst når de bliver udført frivilligt eller bliver påtvunget under bondage?

Sjovt nok har min hang til fodsex været udslagsgivende for at jeg opdagede min submissive side. Jeg præsenterer mig som regel som dominant sadist, men sandheden er nok nærmere at jeg er switch med 90% dominante tendenser. De sidste 10% går langt hen ad vejen ud på at blive trådt på af nøgne fødder og blive tvunget til at tilbede fødder med hænderne og munden. På den måde opdagede jeg helt nye og særdeles uforventede sider af mig selv gennem en fetich der på overfladen ikke har noget med BDSM at gøre.

Fodsex og BDSM

Som jeg nævnte i indledningen er fødderne meget sensitive. Sammen med ovennævnte tabu, der hersker omkring dem, og deres symbolværdi som noget det automatisk er ydmygende at røre ved – jeg har tit nævnt fodtvætningen i Det Nye Testamente som det perfekte eksempel på dette – gør det dem til oplagte “genstande” i en BDSM-session.

 

Fødder med BDSM og bondage

 

En gemen afstraffelse af fødderne er mageløs. Fodsålerne er ekstremt følsomme og modtagelige over smæk og pisk i mindst lige så høj grad som fx inderlårene. Langt de fleste bondage-positioner tillader nem adgang netop til fødderne, hvorfor man også, som dominant, kan udnytte dem til regulær fodsex. Dette er personligt en af mine absolut største kinks – så stor at jeg ligefrem gemmer den til særlige lejligheder. Når sub’en ligger bundet, og hendes fødder er i min magt, er jeg i himlen. For det første føles det helt fantastisk rent fysisk, fordi fødder er så bløde. For det andet er der hele det paradoksale mindgame: Jeg tænder på at anvende en del af hendes krop, som ikke normalt forbindes med hendes nydelse. Hun nyder min magt, og en helt anden del af min hjerne nyder at hun nyder. Tal om en højere enhed …

Jeg håber jeg er nået godt rundt om mit foretrukne emne. Det er svært at holde igen nogle gange. Sidder du derhjemme med en hemmelig lyst til fødder, kan jeg kun anbefale dig at kaste dig hovedkulds ud i udforskningen af den lyst! I modsætning til meget andet vi skriver om her, er der ingen risiko forbundet med det, og gevinsten er – som jeg håber jeg har indskærpet – ganske gevaldig.

Du kan lytte til blogindlægget, der er indtalt herunder.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kunne du tænke dig en gratis glidecreme?
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Tilmeld vores nyhedsbrev og få en gratis glidecreme med i din første ordre.
Gør som over 5.000 andre
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Tilmeld vores nyhedsbrev og få en gratis glidecreme med i din første ordre.

Læs vores privatlivspolitik her.
0
Din kurv er tomTilbage til shop
Calculate Shipping