
Hej Unique Lady!
Jeg tænker stort set kun på en ting i mit liv – at blive fikseret af en yngre kvinde iklædt et skinnende sort lak outfit og pisket!
Men da jeg ikke kender nogen, der har samme interesse som jeg, har jeg ikke nogen at udleve min fantasi med.
Da min fantasi ikke går væk, selvom jeg prøver på at lade være med at tænke på den, og jeg deraf blot bliver mere og mere frustreret, har jeg googlet efter pro. dominaer og fundet nogle, som jeg egentligt godt kunne tænke mig at udleve min fantasi hos – jeg er dog bange for, at jeg vil fortryde det, jeg mener, betale for det.
Mit spørgsmål er, skal jeg, eller skal jeg ikke opsøge en prof. domina?
Vh
K
Masochist mand – Hjælp hvordan finder jeg en dominerende kvinde?
Når man undertrykker sine seksuelle lyster, sker det ofte at de kommer trefoldigt igen. Derfor kan du nok ikke slippe tanken, fordi du inderst inde ønsker så inderligt, at realisere dine fantasier. Den vil højst sandsynligt ikke gå væk. Hvad du skal gøre ved din lyst har stillet dig i et moralsk dilemma – at skulle betale for sex, eller ikke? I virkeligheden burde du slet ikke stille dig selv det dilemma.
Hvis du er det mindste i tvivl, om hvorvidt du vil komme til at fortryde det, så synes jeg helt ærligt du skal lade være. Tager du chancen og du får dårlig smag i munden, kan det være ekstremt svært og tage mange psykiske kræfter, at komme videre. Specielt, hvis du sidder med enorm dårlig samvittighed.
Det skal her bemærkes, at købesex er en mulighed, hvis yderen og nyderen er enige om, arrangementet. Så længe intet sker ved tvang eller vold og alt er frivilligt, så er vi voksne mennesker.
Har du overvejet at date efter en domina? Selvom du ikke kender nogen og måske er genert, så er alle muligheder ikke udtømte endnu. Sæt dig ned og gør dig klart, hvori din lyst lægger. Hvad er det du brændende ønsker at prøve – og hvor går dine grænser? Det er altid meget vigtigt at tænke igennem, før man kaster sig ud i at date.
Jeg ved, at der bl.a. på Scor.dk er en større gruppe af SM nydere og ydere – måske det kunne være en ide, at prøve Scor af og søge efter en at dyrke BDSM med? Husk på, at du skal finde en, hvor tillid, respekt, ærlighed og nærvær er i højsædet. Lad være med at gå efter at udøve de vildeste oplevelser til at starte med, læg vægt på at du søger en, der kan give dig en god start.
Jeg vil anbefale dig at forsøge det først.
Kærlig Hilsen
Michelle Corydon
BDSM Mentor og underviser siden 2008
Hej
lige en kommentar til det med at lede på scor.dk. min erfaring er at der mangler rigtig meget tillid,respekt og ærlighed på scor.dk. Nu er jeg kvinde,så kan ik sige at det gælder for kvinderne på scor. Men man skal passe på ik at tage alt det folk skriver derinde for rigtigt,der er MANGE som synes det er spændende at lave aftaler osv. også aflyse isidste øjeblik. Tænker lidt på at det måske er det mange mænd synes er frækt og de får et kick,el. tænder på at de laver aftaler,og lirrer kvinden op,for så at aflyse!!
Så lige et par spørgsmål:
hvordan skriver jeg til din postkasse med spørgsmål ?
Er der andrer dating sider,som man kan søge på?
venlig hilsen frk.juli