Hej Michelle
Jeg sad her for mig selv og lurerede rundt efter et nyt halsbånd. Jeg nyder at tage det på om morgenen, og af igen, lige inden jeg skal sove.
Problemet er bare, at det jeg har på, faktisk er et af de der helt billige, til hunde. Det gør mig ikke ret meget, andet end at det kradser helt vildt nogle gange.
Jeg faldt over din brevkasse i min søgen efter noget bedre. Efter at have læst indlæg / spørgsmål fra flere, kan jeg ikke lade være med selv at stille et spørgsmål.
Jeg er meget alene. Jeg sidder med en psykisk lidelse kaldet PTSD og Dystymi. Begge handler om at jeg ikke har nogen respekt for mig selv. Intet selvværd, for at skære det ud i groft pap.
Dette, kan meget vel have en indflydelse på mine tanker og drømme. Jeg ved det ikke, men jeg er osse nervøs for, at det kan have en særdeles voldsom indflydelse på mine ønsker om at få visse ting opfyldt… Ting jeg tænker meget på. Drømme, der får mig til at smile når jeg tager halsbåndet på…
Jeg drømmer om at en ung ejer, smilende giver mig mit halsbånd på, og herefter har mig som hendes husdyr… seksuelt udnyttet husdyr selvfølgelig. Jeg er jo en god lille vaps, og gør som der bliver sagt.
Ikke blot med hende, men med dem, hun mener jeg skal introduceres for… For jeg har ingen mening, da min ejer jo helt sikkert ved, hvad der er bedst for mig.
Jeg HAR ikke nogen ejer… Jeg sidder jo for mig selv.
Jeg tror heller ikke, jeg nogensinde får en for jeg er ikke et af de der kæmpestore brød med arme der kunne vælte et træ. Jeg er faktisk fuldstændig almindelig. 1 lille tatovering på ryggen, er hvad jeg kan præstere af den slags. Men, mentalt set, er jeg kæmpe stor. Jeg er fyldt med kærlighed og omsorg, i en grad der kunne få de fleste til at tabe kæben. Det er ihvertfald hvad andre fortæller om mig…
Men, netop fordi jeg er så almindelig, ved jeg også, at jeg aldrig nogensinde vil være en “præmie” for en ejer, og derfor vil jeg nok aldrig finde en… eller vil jeg?
Jeg tror mine spørgsmål bliver, om mine psykiske sygdomme kan være en årsag til at jeg skal holde dette for mig selv i nogen tid endnu, samt om jeg som en helt almindelig mand, har en chance for at finde mig en ejer ….
Jeg kender godt Scor …. Kender også SMil …. kan ikke tage til SMil endnu, da jeg ganske enkelt ikke tør …. og Scor…. tja, var der i 2 dage, og blev blæst ud af en storm af folk der mente jeg ikke havde en dyt at gøre der… flest mænd der sagde det, men også enkelte kvinder…
Jeg synes jeg har brug for et spark. Jeg har brug for, at blive vist en vej jeg kan gå ud af, uden at blive trampet på, selv af dem der ER i miljøet.
Mange bjæf og kram
Dennis
Kære Dennis
Allerførst, wow et brevkassespørgsmål du sendte mig. Tak fordi du gjorde dig så grundig med at beskrive din situation, så kan jeg nemlig meget nemmere guide og vejlede dig.
Om du finder en ejer, kan være svært at vide. Jeg tror dog desværre at det vil være sværere, fordi du har nogle psykiske lidelser, der kan gå ind og gøre, at andre er bekymrede for at dyrke BDSM med dig. Ingen ønsker at gøre skade på dig, så det er vigtigt de ved at du kan sige fra undervejs. Psykiske lidelser er jo ikke hele dig og du beskriver dig selv som omsorgsfuld og kærlig. Jeg kan ikke se, hvorfor ikke også du skulle have muligheden for at finde lykken.
Du skriver til mig, at du har dystymi og PTSD. Når det gælder BDSM leg er du nødt til at finde ud af, hvad der helt præcist trigger din PTSD så det kan undgås at blive en del af legen. I forhold til din dystymi har jeg svært ved at se, at du skulle kunne gå som hund til udlån, da jeg tror der vil være bekymring for om du kan sige fra når noget går over din grænse. Jeg er hverken psykolog eller psykiater.
Hvis man som du har en psykisk lidelse, har man også ret til lyster, lege og drømme. En dominant vil bare være bekymret for dig, fordi du har nogle lidelser som går ind og påvirker dit selvværd blandt andet. Du er nødt til at stille dig selv et par spørgsmål. Kender jeg mine grænser og kan jeg skrive dem ned? Og kan jeg sige fra, hvis jeg er tæt på dem? Ingen ønsker at ødelægge eller forvolde et andet menneske unødig smerte. Der skal værnes om dit sind når der eksperimenteres.
Jeg vil derfor anbefale dig, at når du kommer til den dag, hvor du finder en partner så start meget stille ud. Din partner må stille krav til dig og du til hende. Det er vigtigt at din kommende dominante forstår det ansvar, hun går ind til når hun vælger at tage dig under sine vinger. Sæt ikke farten op og pas på med lege, som presser og trigger din psyke for meget. Leg sikkert sammen. Bevæg jer ikke ud, hvor I ikke kan bunde. Hver gang du kan mærke det mindste, der virker som en grænse så husk hvordan den føles. Udtryk den og lad din partner kende til den.
Du skriver, at du har prøvet scor og ikke tør SMil endnu. Jeg kan godt forstå du føler dig usikker i forhold til at møde fysisk frem for andre. Det havde jeg også selv da jeg startede og det er ganske naturligt. Det gør mig dog ked af det og læse, at du har fået en dårlig modtagelse på scor. Jeg vil i stedet anbefale dig at prøve det engelsksprogede fetlife.com . Det er et sted kun for BDSM og fetish dyrkere på engelsk. Der findes dog en hel del danskere derinde som du kan skrive med. Prøv at tilføje dig de danske grupper og dine lyster under fetishes. Jeg er sikker på du vil få en bedre modtagelse der.
Selvom det er svært for dig, så prøv at se mulighederne. Det vil hjælpe dig med at komme videre i din søgen.
Jeg håber jeg har hjulpet dig lidt med mit svar og ønsker dig en rigtig god søgen.
Kærlig Hilsen
Michelle Corydon
BDSM Mentor og underviser siden 2008
Information
Kundeservice
Betalingsmetoder
Mød os på Facebook
Jeg er også en af dem, der har en psykiatrisk diagnose, og jeg leger med S/m som m'er.
Jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet det som et problem, måske fordi jeg er så "heldig", at mine depressioner kommer i "anfald" og som regel udløses af psykisk stress.
Mine legekammerater har kendt til mine depressioner, og de har heller ikke opfattet det som et problem. Måske også fordi, jeg ikke har specielt meget lavere selvværd end de fleste har, hvis man begynder at kradse lidt i deres selvværd.
Så jeg vil lige bringe lidt mere håb ind i dit svar, det behøver ikke være det store problem, og man kan lade være med at flashe det i sin profil på scor. Men selvfølgelig skal man fortælle det, hvis man kommer til et forhold med leg.
Mange varme hilsner
Hanne
Jeg er også en af de "heldige" at have en diagnose. jeg er bipolær, og det er på ingen måde let at omgåes. Jeg er nødt til, hver gang der skal leges, at finde ud af hvordan min psyke har det lige den dag, hvad mine trigger-punkter er den dag, og om jeg overhovedet er i stand til at lege.
Det vigtigeste er at finde en dominant som kan forstå din diagnose, og kan arbejde med/omkring den. Jeg har været så heldig at finde et Herskab der forstår min diagnode, og som kan tåle at jeg siger fra, selvom vi har planlagt leg. Det tog mig meget lang tid at være i stand til at sige fra, også i mit civile liv, da jeg har haft meget lavt selvværd og selvtillid. Jeg kæmper stadig med det i en vis grad, men det bliver bedre efterhånden.
Du nævner selv at du godt kan lide at være hund, så jeg tror at en dominant der har hund og som bruger det der på engelsk hedder "positive reinforcement" ("den bløde metode" på dansk), vil kunne gøre underværker for din selvtillid og dit selvværd, da du hele tiden får positivt feedback på de handlinger du udfører, men ikke bliver skældt ud når du gør noget forkert, men bare bliver bedt om at prøve igen. Det kan give et enormt boost i selvtilliden.
Som Michelle siger, så tror jeg fetlife.com vil være rigtig godt for dig at komme ind på. Der er alle typer mennesker, men jeg har endnu ikke oplevet at nogen har set skævt til en der har været noget ekstra igennem, eller har en fetish ud over det sædvanlige. Der er mange grupper for petplay, pet der søger ejer etc. Måske det kunne være meget positivt for dig at komme derind, og måske starte ud med at lege på skrift, bygge noget mere selvtillid op, før du tager skridtet ud i "den virkelige verden". Der kan du også sige fra, ved at lade være med at svare tilbage på de dage du har det værre end normalt. Det er overraskende så mange mennesker der har forståelse for mentale sygdomme når man bare forklarer dem hvad den diagnose man har betyder.
Jeg håber inderligt at du finder den vej der passer dig, og at du overkommer din frygt. Det er en af de bedste følelser der findes, når man tager skridtet videre.
Held og lykke i din søgen ^-^