Seneste indlæg
Kategorier
R er ny i BDSM miljøet og i tvivl om hvor han skal starte. Læs BDSM mentor Michelle Corydons råd til, hvordan man finder rundt i de danske BDSM klubber og foreninger

Ny i SM miljøet – hvor skal jeg starte som dominerende og finde inspiration

Brevkassen

Hejsa!

Jeg er fyr på 26 og har i længere tid ville ind i BDSM miljøet, men jeg ved ganske enkelt ikke hvor jeg skal starte 🙂 Så jeg vil hører jer om i kan give mig nogle henvisninger til:
– Hvor jeg kan lærer om at være en Dom?
– Hvor jeg kan finde inspiration til legen? (div, afstraffelse/belønnings metoder)
– Hvor jeg kan finde et forum som en nybegynder som mig kan starte op?
– Hvor og hvordan jeg kan finde en sub?

På forhånd tak for hjælpen og tak for nogle gode video blogs på youtube 🙂

Hilsen R.


 Læs også….

Min Hemmelighed – Jeg glemte min seksualitet og blev irritabel


Hej R.

Først – tak for din ros og dernæst – velkommen som ny i SM miljøet. Du er på vej ind i et miljø, der favner bredt og har rigtig mange forskellige facetter, som jeg håber du får glæde af.

At sætte sig for, at starte ud med sin dominerende side, kan være som at starte med at køre på cykel igen. Du står pludselig et sted, hvor du føler du er på det absolutte nulpunkt. Du er i tvivl om hvordan man bygger en seance op, hvordan man dominerer, hvad med legetøj etc. Du savner henvisninger – og det kan jeg frygtelig godt forstå. Jeg barsler med at lave en workshop for nye dominante. Du kan altid holde dig informeret her på siden. Indtil da, må du benytte den meget sparsomme viden, der findes på de åbne internetsider.

Der findes min gratis BDSM begynder E-bog. Ellers kender jeg faktisk ikke til særlig mange online steder, hvor du kan lære at være dominant – evt. kan det engelske online academy Kink Academy, som har videoer, hvor de på engelsk fortæller. Det kan være en rigtig god ressource at benytte sig af. Ellers vil jeg anbefale, hvis du tør, at melde dig ind i SMil – du kan se mere på Sado.dk – Foreningen for danske sadomasochister.

Find inspiration på nettet eller i litteraturen

Jeg finder selv meget inspiration i noveller i SM genren. Der findes bl.a. erotiske historier på Nannas erotiske historier . Denne samling, vil jeg anbefale som en af de bedre. Der findes også litteratur som O’s Historie, Marquis de Sades bog The Monk (jeg har ikke selv læst den) og så findes der bl.a. filmen The Secretary. Filmen kan klart anbefales.

Når du som ny forsøger at bevæge dig ind i SM miljøet, vil du måske føle at du render panden mod muren. Det er simpelthen fordi, at SM stadig er meget tabu. Det er faktisk sådan, i dagens Danmark, at personer der dyrker SM, stadig frygter at miste deres arbejde, hvis chefen finder ud af hvad de eksperimenterer med hjemme i soveværelset. Netop derfor, lukkes man ikke bare ind i miljøet – man skal selv gøre en aktiv indsats herfor.

Det eneste online community, jeg kan anbefale, der er åbent er Fetlife. Jeg vil anbefale dig, hvis du tør, at blive medlem af en af de interesseforeninger, der findes rundt om i landet. Når du kommer der, vil du måske blive spurgt om du vil inviteres på et af de lukkede interesse fora på nettet. Når først dørene åbnes til disse fora, vil du opleve en helt anden og meget aktiv side af miljøet. Her er der mulighed for at diskutere, se billeder og overskue, hvilke events miljøet rummer.

Hvor finder man en sub?

Ja det er jo lige det. En sub er jo først og fremmest et menneske, der kan lide at underkaste sig. Jeg har aldrig selv, datet fokuseret i miljøet, men altid fundet mine partnere udenfor miljøet. Så du skal ud og date og øve dig på, at aflæse signaler. Måske snakke åbent om din seksualitet på sider som eks. Scor, komme i SMil og møde mennesker mm. At finde en sub kan være en sværere proces, men er du åben, kærlig og ærlig, så er jeg sikker på det nok skal komme helt af sig selv.

Jeg håber du får noget ud af mine svar. Husk på at SM handler om tillid, respekt og ærlighed. Man skal kunne snakke om sine seksuelle lyster – men også alle de ting, der er svære i livet. Din sindstilstand en dag, kan have meget betydning for, hvordan legen med SM går. Din sub kan mærke, hvis du er sur eller irriteret – for med mindre du er virkelig dygtig, kan det altså smitte af på din leg.

Tag skridtet ud i SM miljøet – deltag i debatter, chat mm. Vær ikke bange for din egen seksualitet – stå ved den. Til den der er ihærdig, kommer lykken.

Er du usikker på om hvornår du skal tage styringen, guider BDSM underviser Michelle Corydon dig til en god BDSM session

Kærlig Hilsen

Michelle Corydon
BDSM Mentor og underviser siden 2008

2 svar til “Ny i SM miljøet – hvor skal jeg starte som dominerende og finde inspiration”

  1. Tnielsen siger:

    Jeg vil også samtidig anbefale BDSM-chat træffet der afholdes i SMil århus for nye folk der gerne vil ind i miljøet.
    http://www.bdsm-chat.dk/

    Det er en forholdsvis åben begivenhed, som egner sig storartet for folk som overvejer deres første skridt ind i miljøet.

    Og for folk på den forkerte side af broen skulle SMils ungdomsgruppe, SMUg, vist også afholde nogle åbne fester der kunne være værd at overveje.

  2. Steffen siger:

    Lege blind for øjnene og gætteleg og holde for øjnene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kunne du tænke dig en gratis glidecreme?
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Tilmeld vores nyhedsbrev og få en gratis glidecreme med i din første ordre.
Gør som over 5.000 andre
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Tilmeld vores nyhedsbrev og få en gratis glidecreme med i din første ordre.

Læs vores privatlivspolitik her.