Seneste indlæg
Kategorier
blank

Musik skal der til – 6 frække sange

SM Kultur

Her på bloggen har vi skrevet op og ned ad stolper om sanser. Følesansen, lugtesansen og smagssansen bliver nævnt i flæng i mange af vores artikler, men vi har glemt hørelsen lidt. Det prøver vi at råde lidt bod på nu.

Musik er en af de mest stemningsgivende fænomener mennesket har fundet på. Det at udtrykke sig på den måde er helt unikt, især hvis man også inddrager den lyriske dimension – sangteksterne. Naturligvis gør vi det. Vi har samlet seks frække sange, der allesammen handler om sex eller dominans. For at begrænse feltet blot en anelse har vi valgt kun at føje sange til listen, hvis tema er afvigende seksuel opførsel, altså ting der bryder med samfundets normer. Dertil har vi fravalgt alle de meget hårde genrer, så listen skulle gerne kun indeholde musik, som stort set alle kan holde ud at høre på. For sjov skyld har vi valgt at liste sangene efter hvor goft de forbryder sig imod tidens tabuer.


My Girlsfirend’s Girlfriend

Kunstner: Type O Negative

Synd: Polyamori, trekanter

Lyrisk højdepunkt: ”They keep me warm on cold nights / We must be quite a sight / In our meat triangle / All tangled.”

Der er ikke så meget at sige om Peter Steele og Co.’s hyldest til polyamori fra 1996. Hans dybe, intense og nærmest abnormt erotisk ladede stemme siger det hele!


Erotica

Kunstner: Madonna

Synd: Mild BDSM, age play

Lyrisk Højdepunkt: ”Once you put your hand in the flame / You can never be the same / There’s a certain satisfaction / In a little bit of pain”

Madonna-sangen Erotica gjorde op med ideen om at kunstneren, trods det bibelske navn, var en uskyldsren pop-diva. Erotica flirter eksplicit med BDSM og videoen blev simpelthen censureret bort fra MTV. Sangen er fra albummet af samme navn, fra 1992.


Master and Servant

Kunstner: Depeche Mode

Synd: Rendyrket BDSM

Lyrisk højdepunkt: ”Domination’s the name of the game / In bed or in life / They’re both just the same / Except in one you’re fulfilled / At the end of the day”

Depeche Mode’s blanding af synthpop og mild industrial er ikke til at tage fejl af. Og det er deres fascination af rå sex heller ikke. Begge dele kommer dog allerbedst til udtryk i Master and Servant fra det herrens år 1984.


Freeek!

Kunstner: George Michael

Synd: Robot-fetichisme, pet play, facesitting, luder-rollespil

Lyrisk højdepunkt: ”Free chat, fuck that, get a little harder / You got yourself a big bed / You shoot off, take your time / In the house with a bitch and a mouse / And your daddy’s plastic, how fantastic, yeah!”

Elektropoppens ubestridte konge, George Michael, lever med sin seksualitet uden på tøjet. Alligevel var folk lidt chokerede da Freeek!-singlen kom ud i 2002, og den tilhørende video gik amok i tekno-fetichisme og dominans-lege. Den er bestemt værd at både se og høre!


Closer

Kunstner: Nine Inch Nails

Synd: Brutal sex, blasfemi

Lyrisk højdepunkt: ”Help me tear down my reason, help me its’ your sex I can smell / Help me you make me perfect, help me become somebody else”

Closer var faktisk NIN-frontmand, Trent Reznors, forsøg på at skrive en sang om livets meningsløshed og om blatant selvhad. Han skrev en af de frækkeste, mest brutale kærlighedssange i stedet for – til sin store fortrydelse. Closer handler om desperation og voldsom tiltrækning, og omkvædets start, ”I want to fuck you like an animal,” blev et mantra for en generation af industrialfans.


Chloroform Girl

Kunstner: Polkadot Cadaver

Synd: Abduction play, rape play

Lyrisk højdepunkt: ”Chloroform Girl, how have you been? / Don’t let me catch you sleepin’ again / You’re only alive because I like you / It’s been three years since you’ve seen the sunlight / But I know you’re having fun / Bound, gagged, and chained up in my basement”

Kulminationen på listen er på én gang den mest nuttede sang, rent musikalsk, og den mest forstyrrede og beskidte sang, rent lyrisk. Bandet, Polkadot Cadaver er et undergrundsband i forhold til resten af listen, men med sange titler som Slaughterhouse Striptease og Sex Offender, hører de naturligvis til. Chloroform Girl er en syg, men bizart dragende fantasi, der blev sat toner til i 2007.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gør som over 5.000 andre
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Vi sender få men meget relevante mails.