Omslaget til første bind af Guido Crepax’s tegneserie-udgave af O’s Historie
For 60 år siden blev en af de mest betydningsfulde bøger om BDSM udgivet. O’s Historie tog verden med storm, og deltog i skabelsen af SM-miljøet, som vi kender det.
1954. Det er et lille årti siden at verdens hidtil største konflikt – Anden Verdenskrig – sluttede. Der er stadig rationering på udvalgte varer. Sårene er langt fra helet. Den vestlige kultur fremhæver dyder sparsommelighed og afholdenhed, og dyrker en dybt konservativ seksualmoral. Det er fem år siden Sovjet afslørede at de havde atomvåben. Den Kolde Krig er så småt ved at lægge sin klamme hånd på verden. I april udgiver Bill Haley & His Comets en single med titlen Rock Around the Clock, der bliver rock’n’roll-generationens første fælles slagsang. De unge gør oprør, og de første sten i hippie-tidens fundament bliver lagt, mens Gud bliver skrevet ind i den amerikanske forfatning.
I denne mærkværdige stemning af stagnation og oprørstrang udkom en roman ved navn Historie d’O – på dansk O’s Historie – og den tog den litterære verden med storm. Superbestsellere, som vi kender dem i dag fra Harry Potter-serien, over Da Vinci-Mysteriet og til den gådefuldt populære Fifty Shades-trilogi, fandtes ikke rigtigt på dette tidspunkt. Men enkeltstående værker påkaldte sig nødvendigvis mere opmærksomhed end andre. O’s Historie blev et af disse værker.
Romanen fortæller historien om O, en smuk ung modefotograf, der lader sig overtale af sin højt elskede kæreste René, til at tage på et ophold på et chateau i Roissy. Han beder hende love at gøre alt hvad hun får besked på der, og hun indvilger. På Roissy bliver hun oplært som slavinde, i gotiske omgivelser, komplet med fangekældre og maskeklædte torturbødler, men også i overvældende luksus. Hun bliver pisket, skændet og anal-udblokket, og er i starten chokeret og ulykkelig. Men hendes medfødte, indre sub vågner hurtigt, og hun lærer let at acceptere, og snart efter at nyde sin rolle nederst i et seksuelt hirearki. Og derefter bliver det endnu mere pikant …
Uden at afsløre for meget af handlingen, kan det påstås at O bliver et stærkere individ af den hårde medfart, men det var der få der kunne tolke sig frem til, i årene umiddelbart efter udgivelsen. Bogen skabte, ikke overraskende, et ramaskrig. Den blev udråbt som et symptom på moralsk forfald af de konservative, og som et angreb på hele kvindekønnet af liberale og feminister. Ikke desto mindre solgte den fremragende, og modtog Prix de Deux Magots i 1955 – en ganske fornem fransk litteraturpris – begge dele naturligvis til højlydte debattoner af yderligere forargelse.
Bag udgivelsen gemmer der sig en god historie i sig selv – og ikke så få mysterier. Den officielle forfatter bag Historie d’O er Pauline Reage, men denne blev hurtigt afsløret som et pseudonym – spørgsmålet var hvem dæknavnet dækkede over. Der var bred enighed blandt litterater og politiske højtråbere, om at bogen umuligt kunne være skrevet af en kvinde – dertil var den simpelthen for uartig og amoralsk. Mistanken faldt derfor på Jean Paulhan, der havde skrevet bogens forord, hvori han hårdnakket insisterer på at han ikke aner hvem forfatteren er.
Ironisk nok var det faktisk en diskussion om hvorvidt kvinder kunne skrive sadomasochistisk erotika, der undfangede historien om O. Jean Paulhan og den virkelige Pauline Reage var uformelle kærester (i sig selv lidt af en sensation midt i 50’erne), og Paulhan var stor fan af Marquis de Sade, der næppe behøver yderligere introduktion. Jean påstod at en kvinde aldrig kunne skrive som Marquisen, og Pauline tog ham på ordet. I en række af umanerligt uterlige kærestebreve forfattede hun O’s Historie, som et svar på udfordringen, og som en kærlighedserklæring til Jean. Jean var ikke alene slået, han var dybt imponeret, og sendte den samlede historie til en forlægger, der heldigvis bed på krogen.
Der skulle gå 40 år før kvinden bag Pauline Reage endelig afslørede sig selv. Det skete i et interview i The Observer i 1994, hvor den kendte franske intellektuelle Dominique Aury erkendte at det var hende der havde ført pennen. For at gøre enigmaet endnu mere indviklet er Dominique Aury også et pseudonym, bag hvilket en person ved navn Anne Desclos gemmer sig. Selve romanen er også fyldt med mystiske henvisninger til kendte og ukendte steder og personer, og på symbol-planet dukker der iøjnefaldende ting op, som fx hovedpersonens navn: O. Det er blevet fortolket vidt og bredt, som en kode for ordet “objekt”, eller en reduktion af karakteren (og til tider hele kvindekønnet) til et enkelt tegn, et nul. O’et er også blevet fremlagt som en forkortelske af ordet “orifice” – “kropsåbning” eller bare “hul” – især fordi O’et, grundlæggende set, i sig selv er et hul.
Det er som sagt 60 år siden at O’s Historie blev fortalt første gang, og siden da har den levet en delvist skjult tilværelse, som et værk stadig færre læser, men som har betydet utroligt meget for BDSM-kulturen. Et godt eksempel er den ring O modtager, som tegn på at hendes træning er overstået. Her bruges triskelion-symbolet (de tre sammenflettede spiraler) første gang i forbindelse med SM – dette symbol er senere blevet vores interne kendetegn. Generelt var bogen med at til at gøre BDSM-entusiaster, der dengang levede i frygt for deres egne lyster og myndighedernes totale mangel på forståelse, opmærksomme på at de ikke var alene. Mainstream bliver O’ Historie nok aldrig, men salgstallene taler for sig selv.
“O er ankommet til Roissy – fra 1975-filmatiseringen”
I løbet af de foregående 60 år er historien blevet filmatiseret to gange, og brugt utallige gange som oplæg til scener i andre film. I den bedste filmatisering – fra 1975 – dukker endnu et stykke BDSM-kultur op, i form af en anden ring, der nu til dags simpelthen er kendt som en O-ring. Den alluderer til de jernringe O bliver lænket til på slottet. Udover filmatiseringerne er O’s historie omsat til en helt fantastisk tegneserie af italieneren Guide Crepax (også i 1975). Tegneserien blev udgivet på dansk i 1988-89 som to bind i Bogfabrikkens Fanny-serie. Romanen O’s Historie og dens noget mindre litterært begavede efterfølger O vender tilbage udkom i ny dansk oversættelse i 2013 på forlaget Rosinante.
“Efter filmatiseringen blev dette kendt som en O-ring”
Information
Kundeservice
Betalingsmetoder
Mød os på Facebook
Skriv et svar