Vi fortsætter vores dækning af det litterære jubelår med fejringen af en kontroversiel klassiker – Henry Millers Tropic of the Cancer fra 1934.
1934. Mellemkrigsårene. Det er fem år siden bunden røg ud af børsen på Wall Street. Den hårdeste økonomiske depression i moderne tid er i fuld gang. I USA har der, de sidste 13 år, været alkoholforbud og dogmatiske idealer har styret landets politik, hvilket har skræmt en mængde avantgarde-kunstnere bort fra landet. Selvom landet endelig har ophævet alkoholforbuddet, er det stadig i Europas hovedstæder at kulturlivet blomstrer blandt eksilerede jazz-musikere, abstrakte kunstnere og dekadente poeter. Nogle steder er der dog konservative modreaktioner – særligt i Tyskland og Italien, hvor fascistiske ledere – Hitler og Mussolini – er kommet til magten. Verden er allerede ved at forberede sig på den næste store krig. Men i Paris går en ensom, forsumpet forfatter rundt og har skrevet et mesterværk …
Da Krebsens Vendekreds udkom blev den næsten øjeblikkeligt forbudt i kunstnerens hjemland. Dens forherligelse af skørlevned og menneskeliggørelse af en alkoholiseret klasse af kunstnere og småkriminelle kunne lige gå an, men bogens sex-scener var for hård kost for det bonerte amerikanske marked. Bogen levede derfor i mange år som et værk på fransk, skrevet i, omhandlende og publiceret i Paris, hvor den først blev et rungende undergrunds-hit, og derefter en mainstream succes.
Krebsens Vendekreds er en blanding af fiktion og selvbiografi, skrevet i et kaotisk sprog. Tempoet varierer, og flere uger kan gå på få linier, mens enkeltscener, hvor et måltid beskrives, trækkes ud i halve kapitler. Undervejs river forfatteren essayistiske og filosofiske betragtninger af sig i vilden sky. Den rent litterært, formmæssige side af værket var altså i sig selv nyskabende og provokerende. Men sådan var Henry Miller.
Miller var anarkist, kvartalsdranker, hyperaktiv skørtejæger og en boheme i en vanvittig tidsalder. Han rejste rundt og boede i mange dele af verden, nåede at blive gift fem gange, og havde et noget mere afslappet forhold til seksuelle udskejelser end de fleste af hans samtidige. Sidstnævnte kom grundigt til udtryk i Krebsens Vendekreds, hvor han ærligt beskriver besøg hos parisiske ludere og sine utro eskapader.
Ikke alene skrev han om disse oplevelser med en ærlighed der forekom ekstrem for 80 år siden. Han brugte også et sprog der – selv i vore dage – kun kan beskrives som vulgært, grænsende til det ulækre, og med et bizart selvhad. Han virker til at svælge i sin egen elendighed og i storbyens ødelæggende effekt på menneskesjælen. På engelsk berører bogens titel, Tropic of the Cancer, dette aspekt – ifølge Miller selv var storbyen en slags døelig kræft der dræbte menneskenes sind.
Hans uterlighed, og i særlig grad den bramfrihed hvormed Krebsens Vendekreds er skrevet, gjorde Miller til persona non grata i den oficielle litterære verden. Hans værker var forbudte at indføre, udgive og distribuere i bl.a. USA, Canada og Storbritannien indtil 1960’erne. Da forbuddet blev ophævet i 1961 i USA, oplevede boghandlere, i visse områder, dog stadig at politiet forsøgte at true dem til ikke at tage bøgerne ind til salg.
De sex-passager der fik sindene i kog blandt censorerne er i flere tilfælde voldsomt kvindenedgørende, og minder om noget en voldtægtmand kunne sige til sit offer. Men det er sådan stream-of-consciousness virker. Man skriver nøjagtigt det der falder en ind, uden at redigere, uden at tænke for meget over tingene. Og ingen af os kan sige os fri for at have sorte tanker en gang imellem. Miller var bare en af dem der erkendte det, med udtryk som “I am fucking you, Tania, so that you’ll stay fucked. And if you are afraid of being fucked publicly I will fuck you privately […] I will bite your clitoris and spit out two francs” eller “I find myself wondering what it feels like, during intercourse, to be a woman—whether the pleasure is keener, etc. Try to imagine something penetrating my groin, but have only a vague sensation of pain.”
I dag, 80 år efter udgivelsen, er bogen stadig kontroversiel, undertrykt og lagt for had af mange. Men det siger meget om den, at den gennem tiden er blevet fremhævet som en af de bedste moderne romaner der overhovedet findes. Vel at mærke af folk som George Orwell, Samuel Beckett, Erica Jong og William S. Burroughs. Den ligger desuden godt placeret på diverse ekspert-lister over de bedste bøger.
Krebsens Vendekreds udkom første gang på dansk i 1955, hvilket ikke gik stille af sig. Nogen mener at denne udgivelse startede optakten til frigivelsen af billedpornografi i 1969. Den er senere udgivet igen, bl.a. i 1991, men kan nok kun skaffes antikvarisk i dag (det skal ikke udelukkes at en enkelt boghandel eller to har ubrudte eksemplarer liggende). Den bliver dog genudgivet til oktober i år, af forlaget Rosenkilde og Bahnhof – måske på grund af 80-års-jubilæet
Skriv et svar