Seneste indlæg
Kategorier
blank

Kan man spanke en spastiker? – Handicap og BDSM

Seksualitet - hvad er det for noget?

Artikel om kampagnen LigeLyst. Vi tager udgangspunkt i et interview med en handicappet BDSM’er.

Folk har det med at mene at hvert eneste tabu i den vestlige verden allerede er brudt ned. Vi er da også kommet et langt stykke vej, bare siden 50’erne, som vi var inde på i artiklen om illustratoren Eric Stanton. Homo-, bi- og transseksuelle er, om ikke værdsat, så i det mindste accepteret som en del af samfundet. Børn født uden for ægteskabet bliver ikke længere stemplet som djævleyngel. Kærlighed på tværs af hudfarve og kultur (og antallet af personer) er stadig iøjnefaldende, men hverken forbudt eller universelt foragtet, som det var før.

Vi er selv med til at slide tabuerne ned. Jo flere der læser vores artikler – og forstår dem – des mere ”normalt” bliver BDSM. Mange mennesker mener at de eneste reelle tabuer der er tilbage er sex med børn og lig. I Danmark blusser dyresex-debatten dog jævnligt op, når vi mangler noget seriøst at snakke om, og der er altid en eller anden der lader sig chokere over at det rent faktisk er lovligt.

Er alle tabuerne væk? Nej, naturligvis er de ikke det. Mange af dem er blevet camoufleret som politisk korrekte hensyn. Fx er alle enige om at ældre har ret til et godt sexliv, men det er ikke noget man taler om. Det er ikke forbudt, men det er bare ikke et samtaleemne.

En anden ting man ikke taler om er handicappede og deres ret til – og i højere grad: lyst til – et ordentligt sexliv. Det er derfor kampagnen LigeLyst blev startet. LigeLyst er et samarbejde mellem Socialt Udviklingscenter SUS og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), der med udstillinger og foredrag sætter fokus på handicappedes forhold til sex. Et forhold der, ikke overraskende ligner det vi andre har til forveksling.

Når man har et fysisk handicap gælder der nogle andre regler i sengen, men det vi andre ofte glemmer er, at begæret og fantasierne er noget vi alle deler. Pointen med kampagnen er at afmystificere konceptet handicapsex, og det synes vi er et ganske ædelt formål, som vi gerne bidrager til. Derfor fik vi LigeLyst til at formidle kontakt til en kvinde vi kalder Cristina (hendes rigtige navn er redaktionen bekendt), så vi kunne høvle vores eget tabu ned: Handicap og BDSM.

Fysisk handicap er utroligt mange ting, og det er umuligt at dække hele spektret. Cristina er spastiker. Det vil sige hun lider af cerebral parese, en medført hjerneskade, der gestalter sig ved manglende muskelkontrol, og ofte medfører kognitive problemer også. Spastikere kan dog på ingen måde skæres over én kam, da der er stor forskel fra person til person, på hvor voldsom skaden er. Ifølge Spastikerforeningen er der 10.000 spastikere i Danmark, så Cristina er næppe den eneste med hang til BDSM.

Hun er til gengæld en af de få der åbenhjertigt deler ud af sine erfaringer. Cristina er sub, og til blid dominans og smæk. Jeg ville gerne have haft en modpol til Cristina med i artiklen – en mand, en dom, en person med et andet handicap – men hverken LigeLyst eller Cristina kender nogen. ”Jeg ville ønske, at flere handicappede ville fortælle om deres seksualitet for jeg tror der er mange, som sidder med nogle fantasier og behov på det seksuelle område, de hverken får snakket om eller får udlevet. Enten fordi de ikke ved, hvordan de skal tale om det eller fordi deres hjælpere ikke er klædt på til at tale med dem om deres seksualitet. ”

Netop det at dele sine inderste længsler med en hjælper er noget Cristina vender tilbage til flere gange. Hjælpere er ofte tilkalde-vikarer, og de er til stede ret få timer om ugen, så det er svært at opnår et så personligt forhold til dem, at man vil tale om sex. Cristina sidder i kørestol og kan fx ikke gå på toilettet eller spise selv. Derfor bor hun på et bosted for handicappede, hvor det er meget svært at få et privatliv til at fungere. ”Jeg prøver at holde mit sexliv så privat som muligt og holde en vis distance til mine hjælpere. På mit bosted er der ansatte hjælpere/pædagoger, og i mit privatliv er hjælperen; en ledsager. Det er altså kun mine ledsagere jeg kan ansætte/vælge selv. Og ledsagerne kan man sagtens få et meget personligt forhold til. Det kan man selvfølgelig også til en ansat pædagog, men de er jo ansat af bostedet.”

Med andre ord er Cristina og mange andre handicappede nødt til at involvere mennesker de ikke kender særlig godt, og ikke selv har valgt, i deres sexliv. Det har dog enkelte fordele, fx når Cristina har besøg af en mand – ja, handicappede dater også via internettet, ligesom alle vi andre gør. ”Rent praktisk når jeg dyrker SM foregår det mest hjemme hos mig på bostedet. Dér er de trygge rammer, og jeg kan få fat i en hjælper, hvis manden jeg er sammen med overskrider mine grænser. Ikke at jeg har prøvet det nogensinde, men jeg er meget forsigtig med, hvem jeg inviterer hjem til mig.” Hvilket alle naturligvis burde være.

Cristinas erfaringer med datingsites, som Scor.dk har været brogede. ”Nogle af fyrene undrer sig over, hvorfor sådan en som mig er derinde, og det er da også sket, at jeg har fået henvendelser, der er lidt ubehagelige og kun går på mit handicap. Det kan fx være en, der kun vil være seksuelt sammen med mig, fordi jeg er et nemt offer og de kan bruge mig som de har lyst til. Jeg har haft nogle enkelte dates med mænd derinde fra, men de har ikke været ret gode, fordi de mænd jeg har datet bare vil have det overstået. De har ikke givet sig tid til at høre på mig og forstå mig og mit handicap.” I det hele taget bør man, som dom, nok overveje ting meget grundigt, før man giver sig i kast med en handicappet sub. Det er påfaldende at det ikke-handicappede subs ofte sætter mest pris på – at være hjælpeløse – er noget en handicappet sub slås med hver eneste vågne minut. Og det er klart noget man skal have i baghovedet!

Netop denne mærkværdige problemstilling har fået Cristina til at føle sig malplaceret og unormal. Det er én ting at erkende at man er til SM, men at tænde på dominans og smæk, når man i forvejen er så udsat, syntes Cristina, var så underligt at hun kontaktede en psykolog. ”Jeg fortalte hende, hvordan jeg havde det med min seksualitet. At jeg følte mig unormal, fordi jeg havde en anderledes seksualitet end de fleste andre med et fysisk handicap. De samtaler hjalp mig faktisk en del. Men jeg var 19 år, og der lå også en form for oprør i det for mig. Samtidig med min evige fornemmelse af, at være forkert og unormal. Jeg husker det som en svær, men også spændende tid, især på grund af min “opdagelse” af, at mine seksuelle lyster havde navne, fx ”SM”.”

Udover de psykologiske barrierer er der naturligvis også en række fysiske forhindringer der skal tages hensyn til. ”Som sub er det både nemt, men også rigtig svært, fordi jeg er bange for at den dominante overskrider mine grænser. Løsningen på det har fx været en rød genstand, som jeg kan vise, eller kaste … Det er som sagt bare ikke så nemt at finde den rette partner, der vil lege på en måde, vi begge kan lide.” Generelt er det svært for Cristina at finde en dominant der vil dyrke sex på hendes præmisser, hvilket jeg synes siger noget om vores miljø – noget meget negativt. Men Cristina har heldigvis ikke opgivet jagten.

”Den perfekte dominante partner er en som kan lege og tage hensyn til mit handicap på samme tid. Han/hun skal kunne tolke mine signaler og vide, hvornår jeg siger stop. Det er meget vigtigt for mig at den dominante kender mig godt og ved, hvordan min krop reagerer, når han/hun gør forskellige ting med mig. Det bedste en dominant kan gøre er at give mig slag bagi. Jeg er ikke til hård SM, men jeg kan godt lide slag bagi og bondage.”

Som den opmærksomme og erfarne læser vil bemærke, adskiller disse ønsker sig faktisk ikke fra dem ikke-handicappede subs har. Den særlige intimitet der opstår når en dominant kan vurdere en situation, alene ud fra sub’ens mimik eller reflekser, er noget vi alle higer efter. Endda noget vanilla-folket higer efter, om end de bruger andre midler til at nå målet. Og det må være konklusionen efter min lærerige samtale med Cristina: At det tabu vi har bygget op omkring de handicappede ikke alene er en gevaldig bjørnetjeneste, det er i høj grad også en unødvendighed. For til trods for kørestole, blindestokke, og hvad der ellers må være af tekniske remedier, er vi grundlæggende set alle sammen ude efter det samme: Et på én gang trygt og spændende sexliv.

Cristina vil rigtig gerne besvare dine spørgsmål åbent og ærligt. Du kan enten stille dem ved at lægge en kommentar her eller sende den til info@uniqueplay.dk med emnet “spørgsmål til Cristina”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gør som over 5.000 andre
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Vi sender få men meget relevante mails.