Rigtig mange sexshops på nettet har den sædvanlige kategori med blid bondage. Måske er det uvidenhed, der gør at denne kategori bugner af piske og andre BDSM redskaber. De må have fået noget galt i halsen, for japansk bondage, som også bliver kaldt for kinbaku, handler om sensuel rebkunst, med meget få ekstra remedier, og kan for sig bruges som en del af erotisk dominans.
Bondage stammer tilbage fra 1900 tallets Japan, hvor man begyndte at studere det smukke i måden at binde kroppen i forskellige mønstre med reb. At bruge reb til at binde med, er en del af japansk historie, hvor Samuraierne brugte rebet til med respekt for deres fanger at pacificere dem under tilfangetagen. Senere hen er den bondage, som vi eksperimenterer med i dag, blevet kendt over hele verden. Og dette med god grund.
De to udtryk shibari og kinbaku er essensen af japansk bondage, men de skiller sig alligevel fra hinanden. Hvor shibari, som på japansk betyder “at binde”, som kan referere til at binde hvad som helst, er kinbaku en mere sensuel form for rebkunst. Kinbaku betyder på japansk at “binde stramt”, der bruges til at beskrive en praksis, hvor forbindelsen mellem nawashi (tovkunstner) og dorei (slave) er vigtig. Af denne grund oversætter jeg ofte kinbaku som “at binde dybt” i modsætning til stramt. Kinbaku er termen for en mere erotisk og visuelt flot form for bondage, hvor kemien mellem de to parter er grundlæggende.
Æstetikken og det smukke i en nøgen krop indbundet i et natur materiale som reb er utroligt smuk. Samtidig har flere og flere også opdaget, at japansk bondage er utroligt velegnet til erotisk dominans og BDSM lege. Om man leger blødt eller hårdt, er lige meget. Det er stadig praktisk at kunne pacificere og binde sin partner fast så man har frie tøjler. Så kan man kæle med fjer, give smæk eller kærtegne partnerens krop uhindret. Det gælder til forkælelse, forførelse og nogle gange irritation for den der ligger der.
Som bundet vil man utroligt gerne kunne bevæge sig efter kroppens reflekser. Men måden at være bundet ind på gør, at man langsomt overlader kontrollen for ens krop til rebene, fordi man indser at det ikke lykkedes at vride og dreje sig. Så slår man kontrollen fra, som vi jo naturligt har efter en lang dag på job eller i stress og jag, og lægger sig til at modtage, i stedet for at yde.
Det kan være meget sundt at kunne give sig hen og modtage opmærksomhed og kærtegn fra ens partner. Som mennesker er vi jo sociale, og i det moderne samfund er der ikke altid tid til at nyde kontakten med det menneske, vi elsker. Det handler om at I som par, fokuserer på et univers der kun indeholder de personer, i sammen lukker ind i rebenes leg.
Har I fået mod på at kaste jer ud i erotisk bondage, kan det være en god ide som noget af det første at skaffe jer en bog med grund bindinger, hvor der er optegnet og forklaret hvordan i gør.
Den der binder hedder en rigger, og selve dennes partner som bliver bundet en bunny. Erotic Bondage Handbook er en utroligt god bog til begynderen på engelsk, hvor man får tegninger og et letforståeligt sprog. Midori’s bog, der har fokus på japansk bondage, “The seductive art of Japanese bondage” kan for nogle være lige så god. Tag et kig på en af bøgerne, og se om ikke der skulle være en af dem, der virker for jer.
En del af japansk bondage for mig er også stemningen. Baggrundsmusik eller stilhed, duftlys eller andet der sammen med rebene kan være med til at skabe en sensuel helhed. En ny verden kun for en selv og ens partner. Valget af reb er også vigtigt før i går i gang, men når de tre ting er valgt, så er I klar til at eksperimentere med kinbaku.
Man bør være opmærksom på, når man køber reb, at nylonreb, som oftest fås i erotiske butikker brænder når det køres over huden. En ubehagelig fornemmelse for den, som skal give sig hen.
Bomuldsreb brænder lidt mindre, og er et godt alternativ til nylonrebet. Her er det vigtigt at tage bomuldsreb med kerne, da I så er sikre på, at rebet er stærkt nok. Synsmæssigt er forskellen på de to rebtyper at nylon reb er meget glat og glansfuldt i overfladen, hvor bomuldsreb er mere mat.
Et lækkert råt reb er hamp reb som må siges at kunne anbefales. Behandling og kogning af hamp reb er for nogle en hel religion for sig, men den blødhed og fornemmelse, kogt og behandlet hamp reb giver over huden når det stryges inden det bindes er helt fantastisk.
Skal du have fat i det bedste skal du have fat i jute reb, som er creme de la creme indenfor bodagereb. Det er tanden bedre end hampreb og for ægte bondage-ekvilibrister er der ingen vej udenom jute-reb. Jute er det der traditionelt bruges til Kinbaku, japansk bondage, og det er der mange grunde til. Ikke alene er jute ekstremt holdbart. Behandler man det rigtigt er det også det mest behagelige for den ophængte, og det nemmeste at arbejde med for riggeren.
Duften, følelsen og fornemmelsen af rebene, der langsomt strammer og tvinger bunny eller modtager til at give sig hen og slippe kontrollen. Generelt er jutereb det allermest foretrukne reb at vælge til bondage. Det er stærkt, stabilt og blødt. Det har en smuk farve i kontrast til menneskekroppen, som bliver omdannet til et kunstnerisk lærred.
Du kan se alle vores bondagereb her.
Måske det var tid til, at I sammen begav jer ud på et kunstnerisk eventyr og udforsker japansk bondage – har I spørgsmål er I altid velkommen til at kontakte os.
Tag hinanden i hånden og gør jer klar til at åbne for nærvær, følelser og kærlighed på en helt ny, afslappende og forførende måde. Bind benene op og I har en fantastisk stilling til elskov. Eller bind din partner fast til sengen i en smuk kinbaku kropsbondage, så man føler sig helt urørlig. Og så er du ellers klar til at pirre og forføre i det tempo din krop er klar til at skride frem.
Skriv et svar