0
Seneste indlæg
Kategorier
Billede af domina med håndjern i hånden

Hvordan dominerer jeg min mand? Jeg vil ikke gøre ham ondt

Brevkassen

“Hej Michelle..

Jeg skriver til dig fordi jeg har prøvet at dominere min mand op til flere gange. Jeg har så mange fantasier om hvad jeg vil gøre ved ham, men hver gang jeg er i gang, er der noget der holder mig tilbage. Jeg er bange for jeg går over stregen eller at det gør ondt på ham.

Jeg vil ham alt det bedste, og elsker ham bare over alt på jorden. Mit allerstørste ønske er at give ham en kæmpe orgasme. Jeg tænder virkelig på at dominere ham. Når han dominerer mig giver han mig den ene orgasme efter den anden og det ønsker jeg også jeg kunne give ham. Jeg håber du kan hjælpe mig da det vil betyde så meget for mig.”

Mvh.  Marianne.

 


Hej Marianne

Først vil jeg lige sige, at det at dominere ikke er let, hvis det ikke forekommer en naturligt. Så er det en læringsproces og det er måske den væg, du er stødt ind i. Du føler dig usikker, fordi du ikke ønsker at skade din mand. Jeg læser, at det du ønsker nogle tips og hjælp til, er at dominere din mand på en sikker måde. Så er du kommet til det rette sted.

Jeg kan godt forstå at din mand er dit dominans-forbillede. Når han dominerer dig virker det som om han har let ved det – og du er tryg. Jeg forestiller mig, det er sådan du har det. Det ligger mere naturligt til manden, at være dominant i sin udstråling. Han er beskytteren, han skal værne om familien og sørge for, at der kommer brød på bordet. Sådan ser det traditionelle kønsbillede ud, og det kan være svært at komme udenom. Du er på vej ud i en del af BDSM-seksualiteten som vi kalder switching. Altså at skifte mellem to roller. Det er noget man oftest venter et stykke tid med, for at man kan føle sig tilpas i den rolle, man nu engang er i gang med at udforske. Jeg vil derfor anbefale dig og din mand, at I tager én rolle af gangen. Du skal have tid til at føle dig hjemme i din underkastede rolle og din mand i sin dominante rolle. Det tager tid og fordybelse at lære de forskellige teknikker og det gør man nemmest, hvis man dedikerer sig til en rolle i en længere periode uden at skifte.

Når du nu skal starte med at dominere, vil jeg anbefale dig, at du læser min gratis e-bog 5 gode grunde til, du er usikker på SM – Sådan kommer du over barriererne. Giv jer tid til sammen at udfylde arbejdsarkene. Del dem med hinanden. På den måde får han dine lyster at vide og vice versa. Måske I skal lave en for både jeres dominante og jeres underkastede lyster. Når I så har gjort det, så giv jer hver især tid til at nærlæse dem. Brug arkene til også at aftale stopord. Du kan evt. hente inspiration i min BDSM-guide. Det er vigtigt med et godt forarbejde, som sikrer, at både du og din mand føler jer trygge under legen. Du skal føle dig tryg ved, at han kan sige fra og derved alarmere dig, før du overskrider en af hans grænser. Han skal føle sig tryg ved, at du reagerer når han siger fra.

Du bestemmer selv om din dominans skal indeholde smerte, hvor hård smerten skal være og om du hellere vil lægge vægt på det psykiske, det vi kalder D/s. D/s står for dominans og underkastelse. På engelsk “dominance and submission”. Nu har jeg aldrig mødt dig, så jeg kan ikke vurdere, hvor dominant en udstråling du har, men den er uanset hvad vigtig. Den er særligt vigtig, hvis du ikke vil have smerten i din dominans, og gerne vil have at din leg hænger sammen.

 

“At dominere er som at køre på cykel – nogle gange vælter man”

Din udstråling kan du arbejde med gennem påklædning, make-up og generel velvære. Selvsikkerhed betyder meget for din underkastedes mulighed for at give slip og at kunne give sig hen til dig. Du bør derfor, når du i seancen er dominant, gøre de ting, du føler dig selvsikker ved. Introducer kun én ny ting af gangen. Hav ikke for travlt. Vær velovervejet, hav altid en plan B. Tålmodighed, ro og det at være velovervejet får dig rigtig langt.

Når du til grænsen hos din mand, så han bruger stopordet, så tag det som noget positivt. Du har nu oplevet din mand sige fra. Lad det booste din selvsikkerhed. Lad være med bevidst at fremprovokere at han siger stopordet. Lad det komme naturligt hvis det kommer. Snak om hvad der gik galt, hvad du kan gøre bedre. Det kan være, at noget gnaver, at det går for stærkt mm. Det er ikke verdens undergang. Du skal kunne tage kritik – og vigtigst af alt både lære af det der går godt og det der går skidt.

Jeg håber du kunne bruge mine tips.

 

Er du usikker på om hvornår du skal tage styringen, guider BDSM underviser Michelle Corydon dig til en god BDSM session 

Kærlig Hilsen

Michelle Corydon
BDSM Mentor og underviser siden 2008

Ét svar til “Hvordan dominerer jeg min mand? Jeg vil ikke gøre ham ondt”

  1. Mette siger:

    Jeg er ny i det her spændende univers – glæder mig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kunne du tænke dig en gratis glidecreme?
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Tilmeld vores nyhedsbrev og få en gratis glidecreme med i din første ordre.
Gør som over 5.000 andre
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Tilmeld vores nyhedsbrev og få en gratis glidecreme med i din første ordre.

Læs vores privatlivspolitik her.
0
Din kurv er tomTilbage til shop
Calculate Shipping