0
Seneste indlæg
Kategorier
Elvira friis gør rent

Elvira om det at være kinky – Sådan er det at stå ved sin kink

Kink Comming Out Day

Fotograf: Jasper Bang

Til daglig er Elvira Friis en ganske almindelig kvinde, som også klarer madlavningen. Jeg mødte Elvira hjemme hos hende selv til et glas cola, en sandwich og en snak om det at være kinky. Tiden fløj afsted, alt imens samtalen kom omkring i hendes liv og virke. I dag er Elvira 29 år og lever af at lave pornofilm. Hun producerer og medvirker både i det mere bløde og det hårde. Hun har prøvet en del og det er en meget afslappet og afklaret Elvira, der er klar til at fortælle og fjerne fordomme. For fordommene er der jo nok af.

”Jeg håber og formoder, at alle er kinky. For mig er det at være kinky,  at man udlever sine seksuelle fantasier, også selvom de måske føles forbudte. [men ikke er det] Jeg er måske mere kinky end så mange andre, fordi jeg udlever mine seksuelle fantasier – og på den måde udvikler de sig også. Man får inspiration og så udvikler det sig til en ny kinky fantasi. Du kan lidt sammenligne det med en fyr, der møder en pige som han vil have sex med: Hun giver ham lov til at gøre ved hende, hvad han har lyst til uden hæmninger. Så vil legen også automatisk udvikle sig løbende.”

Hun kalder det at være kinky at følge kønsdelens vej. Man lader sine kønsdele være med til at bestemme, hvad man skal udforske. Så længe det føles rigtigt i hjertet, ja så er det okay. Forskellen på at være kinky og ikke kinky ligger hos hende i, om man udlever sine fantasier eller ej.

Første offentlige pornofilm

Det første spring mod at være offentlig med sin seksualitet var for Elvira, da hun medvirkede i en pornofilm af Denice Klarskov. Inden dette havde Elvira aldrig været med i erotiske film, hun havde kun webcam sex. Hun kunne godt lide at lave  film og havde lyst til at fortsætte med at lave porno. Tiden gik og hun fik hurtigt lavet 2 – 3 scener for andre producenter, alt imens hun opdagede, hvor spændende det kunne være selv at producere materiale. ”Det er utroligt svært, at producere porno. Alt du skal bruge er to mennesker, liderlighed og et kamera. Det er det at få det til at blive godt, der er det svære. Sex foran et kamera til en pornofilm kræver, at du går all-in. Det kræver mere af din udstråling og rigtig meget præstation. Du kan lidt sammenligne det med at udøve sport på professionelt plan.”

De første film, hun producerede, var skudt med et ganske almindeligt fotografiapparat. I nogle af filmene holdte fyren kameraet imens legen kørte og i andre var det faststående. Det foregik hjemme i hendes egen seng og selvom kvaliteten måske er anderledes, føler hun at de gamle film giver noget helt specielt, det giver nemlig et særligt kik ind i, hvordan man også kan have sex. Når man dyrker sex hjemme, kan man komme tættere på hovedpersonen. Et godt minde fra de gamle film var, da en fyr logger på webcam-chatten og spørger om ikke hun vil lave en film til ham, hvor hun tisser i bukserne. Hun tænker lidt over det, men vælger at sige ja. I dag tænker hun at det var en god oplevelse og hun er glad for, at den er blevet fanget på video.

Selve jobbet indebærer en del kropspleje og energi til at udtænke og realisere ideer. Man kan godt være øm dagen efter, fordi det at filme sex kræver, at de der har sex giver mere af sig selv. Da jeg spørger ind til det fortæller hun, hvordan hun efter en film, hvor hun havde lavet gagging, var øm i halsen dagen efter. Hvis ikke du ved, hvad gagging er, så kan jeg fortælle dig, at gagging er skridtet længere end deep throat; manden kan kneppe din hals og holde sin penis nede i halsen, så du ikke kan lukke munden, og måske har lidt svært ved at få luft,lidt ligesom, hvis du brugte et ball-gag.

Udover at jobbet kræver en del, ja så kan man ikke undgå, at der også er konsekvenser ved at stå så offentligt frem. Inden jeg tog snakken med Elvira tænkte jeg meget over hvad familien måtte opleve, tænke og tro,jeg har nemlig altid oplevet hende som en dejlig åben pige med et stort hjerte.

“Han forventede, fordi jeg er pornomodel, at jeg var villig til bare at bolle med ham”

”Jeg havde et familiemedlem, der sagde at jeg engang ville mærke konsekvensen af mit valg om at lave porno. Det medlem havde ganske ret. Folk har fået et billede af mig, som jeg slet ikke føler passer på mig selv. Jeg blev engang stoppet i Field’s, mens jeg juleshoppede, det var d. 23. december og som alle andre havde jeg travlt med at handle ind til Juleaften, der jo stod lige for døren. Manden der stoppede mig ville have mig med hjem og bolle. Han forventede, fordi jeg er pornomodel, at jeg var villig til bare at bolle med ham. Dette er bare ét eksempel på, at folk ser mig som pornomodel og ikke en ganske normal kvinde, som alle andre – for det er jeg nemlig også.”

Når hun møder nye mennesker bliver hun ofte præsenteret for deres fordomme igennem deres spørgsmål. Udbrud som ”Du er jo ikke så uklog” er bare en af de mange udbrud, der bekræfter, at folk på gaden tror at alle pornomodeller er dumme, har store hunde og en stor kæreste med mange tatoveringer. Fordommene kan man slås med og jeg kan godt sætte mig i Elviras sted. Det må være svært at være en person, som alle har en eller anden forudindtaget holdning til. At være sat i bås fra dag ét er jo ikke lige det man ønsker sig. Det sker dog heldigvis sjældent, at hun bliver mødt af fordommene, oftest stopper folk blot op på gaden og kigger på hende.

Jeg har især også tænkt over, hvad der så skal ske den dag hun vælger at få et ”normalt” job. Mennesker har en tendens til dobbeltmoral; de færreste vil stå ved, at de ser porno. Alligevel er porno jo en del af manges hverdag, det er en måde at fantasere sig ind i en seksuel leg, som man måske drømmer om at prøve eller som man bare synes er fræk. Personerne på skærmen gør det jo for dig, så du får visualiseret, hvordan det kunne være. Måske kan du endda drømme dig i skuespillernes sted.

Hun oplever endda at nogle af hendes veninder bliver konfronteret med hendes valg, for hvordan kan man være veninder med en der laver porno? Det må være svært at opleve, at andre skal tage stilling til ens valg

Når man møder nye folk, kan man ikke undgå, at snakken på et eller andet tidspunkt falder på, hvad man arbejder med. Når det bliver hendes tur, så fortæller hun at hun laver porno. Hun uddyber ikke, med mindre der bliver spurgt ind, ligesom hun ikke fortæller sin familie, hvad hun laver. De ved dog godt, at hun arbejder som pornomodel. Spørgsmålene hun får føler hun er hendes eneste måde at gøre op med de fordomme, der jo tydeligvis eksisterer. Hun giver sig god tid til at besvare dem og forklare så hendes stemme også bliver hørt – lidt ligesom nu, hvor vi er i gang med andet glas cola, mens stearinlysene på bordet brænder.

Elvira Friis i høj figur

Fotograf Dr. Jones

Det var vigtigt for mig at fortælle min familie, at jeg laver porno, fordi jeg kan lide det. Jeg gør det fordi jeg gerne vil og jeg synes det er fedt at være med til at bestemme på en optagelse. Jeg styrer slagets gang undervejs. Det er en del af min seksualitet, men jeg ville alligevel aldrig gøre det gratis. Jeg tænder på at have sex foran andre og der er rigtig mange forskellige facetter af det. Det er fedt at være med til at hyle folk ud af den med min nøgne krop. Jeg var engang på en optagelse for en musiker, der lavede en musikvideo og i videoen skulle jeg danse nøgen om en stripperstang. Da jeg kom hen til make-up artisten var rummet fuldt af mennesker, jeg tænkte at jeg hellere måtte smide tøjet imens vi gjorde klar og pludselig var rummet tømt for mennesker.”

Andres reaktioner og følelser er tændende

Når Elvira står nøgen overfor andre, er det særligt reaktionerne og deres følelser, der er spændende og tændende. Udover det at de viser forbløffelse, forargelse, overraskelse eller noget helt andet, ja så kommer spørgsmålet op i hende: Tør jeg? Når hun har overvundet sin egen frygt indeni, ja så bliver hendes slanke krop fyldt med adrenalin, som jo er et skønt kick. Hun begynder måske også at fantasere om, hvor hun næste gang skal vise sig nøgen. Når først man har prøvet det en gang, ja så bliver fantasien jo vildere og vildere.

Ligesom spørgsmålet kan mærkes i maven, ja så har man jo også løbende en mavefornemmelse. Det er vigtigt for Elvira at mærke efter, hvad hun har lyst til. Det mærker hun med sin mavefornemmelse.

Hun har en regel om, at hun altid har prøvet det hun laver på film i private omgivelser først. Hun prøver kun noget nyt på film, når hun føler hun har rum til det. Hun bryder sig ikke om at blive overrasket når det handler om sex på film. Mavefornemmelsen er meget vigtig.

Inden mit interview og besøg hos Elvira, havde jeg givet mine venner på Unique Lady-siden mulighed for at stille spørgsmål til hende. Et spørgsmål gik på at en fyr gerne ville høre, hvordan man kommer frem til erkendelsen af, at man gerne vil noget, som man føler er forbudt; altså at være i en situation hvor man accepterer, at ens lyst måske er forbudt ogmåske endda foragter. Han tænkte særligt på Elviras fokus på lolita-porno’en, hvor hun forsøger at skabe et lillepige-look i sine film. Efter lidt betænkningstid kom et meget velovervejet svar: ”For mig er foragt det samme som skam. Skam er desværre en stor del af sex, da mange mennesker føler, at deres lyster er kinky. Jeg tænder på ting, der er socialt acceptable, på ting jeg ikke bryder mig om og ting jeg gerne vil prøve. Jeg udlever kun de ting, der er sunde for mig, også når det gælder de forbudte lyster.”

Da jeg kigger på klokken, har vi brugt over en time på den spændende snak. Jeg tænker at det må være spændende at få Elviras gode råd, i forhold til det at springe ud og leve offentligt med sin seksualitet. Hun oplever, at mange mænd kontakter hende, fordi de føler det pinligt at fortælle deres kæreste eller kone, om en af deres seksuelle lyster. De finder måske deres lyst pinlig eller skammer sig direkte over den og derfor er det nemmere, at kontakte Elvira når hun er på webcam-chat og få hende til at udleve den for dem. Efter hun har udlevet den for dem, ja så begraver de den måske igen. En gut der tændte meget på stilletter kontaktede hende; han turde nemlig ikke at fortælle sin kone om det og ville have Elvira til at udleve hans seksuelle lyst på webcam foran ham. Hans fantasi var tydeligvis vigtig for ham og hendes råd er, at hvis man sidder med en fantasi, som man føler er vigtig for en, så skal man snakke med sin partner om det. Det er trods alt hende eller ham, der er en nærmest. Det kan jeg jo kun give hende ret i. For som hun så flot siger, så er ildebrande svære at slukke hvis man ikke gør noget ved dem. I stedet vil de blot blive ved med at brænde indeni en, ligesom at fantasien måske vil blive større og større.

Efter en skøn frokost og snak med Elvira er jeg meget imponeret over hendes ærlighed og lyst til at svare på mine spørgsmål. Det har været spændende at få et kik ind i hendes verden og jeg håber, at du synes det samme som jeg. Mange tak til Elvira for at hun ville medvirke med hendes spring ud historie.

Du kan se Elviras pornofilm og følge hendes blog på hendes univers:
www.elvirafriis.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kunne du tænke dig en gratis glidecreme?
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Tilmeld vores nyhedsbrev og få en gratis glidecreme med i din første ordre.
Gør som over 5.000 andre
Få BDSM guides, nyheder og vanvittigt gode tilbud direkte i din indbakke. Tilmeld vores nyhedsbrev og få en gratis glidecreme med i din første ordre.

Læs vores privatlivspolitik her.
0
Din kurv er tomTilbage til shop
Calculate Shipping