
God påske til jer alle derude. Jeg er blevet inspireret – sådan rigtig inspireret. Derfor var jeg nødt til at optage et afsnit til videobloggen. En sød pige sendte mig et meget relevant spørgsmål på email til brevkassen. Se med herunder og bliv forundret.
Jeg har lavet en såkaldt playliste eller på dansk en legeliste. Som begynder har man nogle ideer, men man ved måske ikke helt, hvor man skal starte. En playliste er en liste, som er meget brugt inden for SM. Mange har den liggende, og udfylder den løbende, hvis de har prøvet noget nyt. Dermed bliver det nemt for en ny partner at vide, hvad man har af erfaring og tænder på.
Tak for dine rigtigt gode videoblogs, synes du er glimrende til at "af-tabusere" disse ting og dine råd er fremragende. Tak for det!