
Svaret ligger hos din partner. Om han eller hun er parat til, at du bare lige tager styringen. Skal – skal ikke?
Usikkerheden rammer oftest, når du skal arbejde med dig selv. Når du er udenfor din komfortzone. Altså den indercirkel af ting, du føler dig tryg ved. BDSM er ofte en ting som virker helt udenfor indercirklen. Det skaber usikkerhed når det store spørgsmål rammer. Når flere snakke over en god flaske rødvin er ovre. Når du og din partner har snakket igennem og fortalt om jeres dybeste sexlyster. Når alle grænserne er smidt på bordet og du pludselig sidder der. Det burde være nu, det hele ruller på skinner. Nu du tager styringen og dominerer din partner. Men – det sker ikke.. Og hvorfor mon?
Der kan være mange årsager til at du føler dig usikker. At du føler dig handlingslammet og i tvivl om, hvornår du skal starte dominansen. Når du et splitsekund er helt sikker, glemmer du helt den BDSM session du havde planlagt.
Uanset årsagerne skal du videre herfra. Sidder du fast i en tvivl om, om du skal tage styringen, ja så kommer du aldrig i gang med at dominere.
Inden du tager styringen skal du overveje
Om du skal tage styringen ud af det blå og i hvilken hårdhed samt grad afhænger nemlig af du og din partner. Svaret ligger i den stemning og de impulser du mærker, når du står der. Når du mærker i maven, at ”nu kunne jeg egentlig godt tænke mig at dominere”. Slow down, kig rundt omkring dig. Virker din partner åben og klar. Tænk tilbage på jeres snak. Hvilke grænser er der og hvilke muligheder ligger der i jeres fælles lyster?
Det kan ikke nytte noget, at du griber styringen ud af det blå, hvis din partner er dødnervøs for at blive domineret. At han eller hun er så dødnervøse eller synes det er dybt usexet og upraktisk, hvis jeres sexliv griber ind i jeres dagligdag. Så kan det altså ikke nytte noget, at du er klar lige nu, mens faster Oda sidder i stuen og Tante tut snakker i køkkenet. Så må du vente, til du igen er klar. Du vil med garanti få skræmt din partner, hvis han eller hun ikke bryder sig om at du trænger ind i dagligdagen på den måde. For nogle er det frækkest, at sexlivet er nærmest fastlagt – og for andre, må det gerne være impulsivt og en del af hverdagen.
Er I alene er det altid en bedre lejlighed til at indtage styringen. Føler du dig meget usikker, kan du prøve de blidere ting som kærlige bid i nakken, dominant dirty talk, tage din partners hænder på ryggen og holde dem, mens du kysser ham eller hende i nakken osv.
Nu kan der ske det at…
Er du meget i tvivl om, hvornår du skal gribe styringen, kan I sammen aftale nogle tidspunkter i løbet af måneden, som er åben for dominans. I de perioder, der er frie til dominans, skal du eller din partner aktivt fravælge dominansen. På den måde, kan du føle at du nemmere ved, hvornår det er okay at tage styringen og dominere din partner.
Eller I kan indføre symboler i jeres hverdag. Der er mange muligheder for at signalere, ”nu er jeg altså klar til at smide paraderne og lade dig bestemme skat”.
Stemning er også en afgørende faktor
Det er ikke kun tidspunktet, der har en betydning for om du skal tage styringen eller fortsætte styringen. Også stemningen jer imellem og i rummet, har en stor betydning. Du skal gerne kunne skabe en atmosfære, der indbyder til fordybelse, leg og nærvær – og et rum, hvor det er okay at være sårbar.
Og hvordan skaber du så en stemning, hvor I begge føler jer godt hjemme? Det bedste må være, at du tænker tilbage på en romantisk aften I har haft hjemme. Hvad indeholdt den, hvordan føltes aftenen og hvordan kan du overføre lidt af det, til det intime rum du ønsker at skabe til din dominans?
Ting du måske kunne arrangere inden du tager styringen som dominant kunne være:
Disse ting kan være med til at skabe en stemning, der får jer til at føle jer afslappede og får din nervøsitet til at falde en smule. Et godt udgangspunkt for at tage styringen kan derfor ofte være en romantisk middag, som ofte måske også vil ende i intim leg. Brug muligheden og tag chancen for at være styrende. Lidt efter lidt. Du behøver ikke starte på fuldt blus.
Kærlig Hilsen
Michelle Corydon
BDSM Mentor og underviser siden 2008
Skriv et svar